Foto: UNDP Bangladesh/Fahad Kaizer

   

Stigende fattigdom og voksende kønsforskelle, som resultat af COVID-19-pandemien, kan forhindres ved hjælp af en midlertidig basisindkomst for hundreder af millioner af kvinder i verdens udviklingslande. Det viser en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der blev offentliggjort i dag.

Kvinder er generelt blevet hårdere ramt af pandemien end mænd. De har mistet deres indkomst og har i højere grad forladt arbejdsmarkedet og påtaget sig en større andel af omsorgsarbejdet. Ifølge en ny rapport fra UNDP, offentliggjort forud for Kvindernes Internationale Kampdag, kan en midlertidig basisindkomst (TBI) bidrage til både økonomisk sikkerhed på kort sigt, og samtidig bane vejen for fremtidige investeringer, der modvirker ulighed mellem kvinder og mænd.

Det omfattende TBI-tiltag, som UNDP foreslår, viser, at en månedlig investering på 0,07 procent af udviklingslandenes BNP kan give økonomisk sikkerhed til 613 millioner fattige kvinder i den arbejdsdygtige alder. Det vil give dem en svært tiltrængt indkomst, lindre det økonomiske pres, de står over for, og give sårbare kvinder mere økonomisk kontrol over deres liv.

”Ved at omfordele så lidt som 0,07 procent af BNP hver måned kan regeringer tage betydelige skridt for at sikre overlevelse for kvinder, der lider under et alvorlig socioøkonomisk pres i disse vanskelige tider,” sagde UNDP’s chef Achim Steiner. "Sådanne meningsfulde investering hjælper ikke blot kvinder og deres familier med at afbøde pandemiens indvirkninger, men kan også gøre sårbare kvinder i stand til at træffe selvstændige beslutninger om penge, levebrød og livsvalg."

Det midlertidige basisindkomstsystem undersøgt af UNDP er ikke en model, hvis omfang passer alle, men kan tilpasses og opskaleres for at yde støtte til flere sårbare mennesker. Ved for eksempel at øge investeringerne til 0,18 procent af BNP kan den økonomiske støtte nå op til 1,32 milliarder kvinder. Ved yderligere opskalering til 0,31 procent af BNP kan man nå ud til alle 2 milliarder kvinder, der bor i udviklingslande.

Da krisen har påvirket kvinder anderledes end mænd, er det vigtigt at handle med det samme for at sikre, at kvinder kan få adgang til sociale beskyttelsessystemer, siger forfatterne til rapporten.

Kvindedominerede erhverv rundt om i verden har tendens til at være lavere lønnet, hvis de overhovedet er lønnet. Ofte er de ikke dækket af social beskyttelse, og repræsenterer overvejende sektorer, der er hårdt ramt af pandemien, såsom omsorgsarbejde og servicebranchen.

Kvinder har også påtaget sig en større andel af ulønnet arbejde, er i stigende grad blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet og står over for en kraftig stigning i vold i hjemmet. Nedlukningerne har tvunget mange kvinder til at blive hjemme i usikre hjem.

"Kønsulighed forstærkes gennem ulige indkomst og arbejdsfordelinger, og mens en midlertidig basisindkomst ikke er et værktøj, der løser alt, hjælper den kvinder med at øge deres muligheder lige nu og her”, sagde Raquel Lagunas, leder af UNDP’s ligestillingsteam. ”TBI sikre en periode med økonomisk stabilitet, der gør det muligt for kvinder at organisere deres liv med større fokus på deres egne interesser og behov, og deltage mere aktivt i samfundet.”

Millioner af kvinder arbejder i den uformelle sektor eller som ulønnet arbejdskraft, ofte som den primære plejerfor børn og ældre. Selv i lande, hvor der er sociale beskyttelsessystemer, kan sårbare kvinder let falde igennem revner i systemet, da de ikke altid opfylder kravene for at modtage støtte.

En midlertidig basisindkomst for kvinder er ikke et universalmiddel, der kan stå alene, præciserer forfatterne af rapporten. Foranstaltninger som disse skal ledsages af andre institutionelle ændringer , der tilsammen vil  styrke beskyttelsen og sikre langsigtede resultater, ifølge UNDP's cheføkonom.

”Mange af de lande, vi har lavet beregningerne for, har ikke et tilstrækkeligtsocialt sikkerhedsnet, arbejdsløshedsforsikring eller kontanthjælp, der dækker alle kvinder, der har brug for støtte. Så vi ser ikke kun på denne midlertidige løsning til beskyttelse af kvinder under pandemien, men arbejder sammen med regeringerne også på  at skabe langsigtede investeringer i et mere permament socialt sikkerhedsnet," sagde UNDP cheføkonom George Gray Molina.

Den foreslåede midlertidige basisindkomst er ikke en erstatning, men et supplement til de globale retningslinjer, der allerede findes. Den bør ledsages af langsigtede foranstaltninger, der sigter mod strukturelle ændringer, såsom lovgivning og tackling af diskriminerende standarder.

UNDP leder FN's socio-økonomiske genopretningsindsats  af Covid-19-pandemien og støtter bl.a. lande i at indføre nye eller udvide midlertidige overførselsindkomster og andre sociale beskyttelsessystemer. UNDP arbejder sammen med en række partnere for at sikre, at ligestilling er en integreret del af indsatsen.

Medie kontakt
Mette Fjalland, UNDP’s nordiske kontor, mette.fjalland@undp.org / +45 5183 6228

###  ###  ### 

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen for at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at opbygge integrerede og varige løsninger for mennesker og planeten.

Lær mere på www.undp.org eller følg @UNDP

UNDP Rundt om i verden