Foto; Tran Vinh Nghia / UNDP

To tredjedele af eksterne  ’gældsydelser i farezonen’ er ikke dækket af de nuværende gældslettelsesinitiativer, hvilket kan medføre et tilbageskridt i kampen mod fattigdom og færre ressourcer til håndtering af klimaforandringerne.

Der er et presserende behov for at tage nye instrumenter i brug for at hjælpe lav- og mellem-indkomstlande med at tackle deres paralyserende gæld. Situationen er forværret af COVID-19 pandemien, og begrænser landenes økonomiske muligheder for at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer i mange år fremover, understreger ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Rapporten, Sovereign Debt Vulnerabilities in Developing Economies, offentliggjort i dag og forud for Verdensbanken og IMF’s forårsmøde i næste uge, har undersøgt gældssårbarheden i 120 lav- og mellem-indkomstlande. 72 økonomier klassificeres som "sårbare", hvoraf 19 er "alvorligt sårbare". Baseret på vurderinger af bæredygtige gældstærskler og nøgletal konkluderer rapporten, at gældssårbarheder i disse lande sandsynligvis vil være forhøjede i flere år og forventes ikke at vende tilbage til præpandemisk niveau før 2024-2025.

Undersøgelsen vurderer, at mindst 598 milliarder dollars i eksterne offentlige gældsydelser ligger i farezonen i de 72 lande mellem 2021-2025, hvoraf 311 milliarder dollars er gæld hos private kreditorer. Ifølge rapporten er gældsforsømmelserne ikke det største problem, men risikoen for en langvarig gældskrise, der efterlader lande med enorme gældsbyrder i årevis – og dermed færre midler til hårdt trængte befolkningsgrupper og til at håndtere klimaforandringerne.

”I år skal lande afdrage omkring 1.1 billioner dollars i gældafbetaling. Blot 2,5 procent af dette beløb kunne sikre vacciner til 2 milliarder mennesker igennem COVAX-initiativet. Den høje offentlige gældsbyrde tilsidesætter de nødvendige investeringer i grøn og retfærdig genopretning, som udviklingslandene har brug for, sagde UNDP’s chef Achim Steiner. "Vi skal håndtere både likviditets- og solvensproblemer gennem mere omfattende gældseftergivelse nu for at begrænse de udviklingsmæssige omkostninger".

Gældsnød og sårbarhed truer ikke kun verdens fattigste lande. Af de cirka 598 milliarder dollars ’gældsydelser i farezonen’ repræsenterer lavindkomstlande 6 procent og mellem-indkomstlande 94 procent. Kun 49 af de 72 sårbare lande er berettigede til at drage fordel af eksisterende ordninger for gældsstop og omstrukturering, hvilket efterlader ca. to tredjedele (387 milliarder dollars) af ’gældsydelser i farezonen’ udækket.

På opfordring af Verdensbanken og IMF vedtog G20-gruppen sidste år ’Debt Service Suspension Initiative’ (DSSI). Rapporten konkluderer, at DSSI var nødvendigt, men utilstrækkeligt. Til dags dato har 46 ud af 73 støtteberettigede lande tilmeldt sig initiativet, som kun har leveret ca. en fjerdedel af dets hjælpepotentiale. DSSI er et midlertidigt og ikke et målrettet instrument, og private kreditorer har indtil videre afvist at deltage i initiativet.

"Nogle lande har været tilbageholdende med at tilslutte sig initiativet af frygt for at få nedjusteret deres kreditvurdering, og for lande med solvensproblemer er DSSI ikke en løsning," sagde Homi Kharas fra Brookings Center for Bæredygtig Udvikling. Dette gør G20's ’Common Framework’ (CF) for gældsbehandling, der blev annonceret i november, til "et vigtigt skridt - og vi venter på at se, hvad resultatet bliver for de første tre lande, der har tilmeldt sig omstrukturering af deres gæld. Men DSSI og ’Common Framework’ er kun tilgængelige for de 73 fattigste lande, hvilket ekskluderer mange mellem-indkomstlande med gældsproblemer. Der bør ydes likviditetsstøtte til alle lande i nød, og denne krise kræver en kombination af gældomstrukturering, yderligere finansiering og strukturelle reformer”.

IMF har annonceret muligheden for en ny allokering af 650 milliarder dollars i såkaldte ’Special Drawing Rights’ (SDR), hvoraf 224 milliarder dollars vil gå direkte til lav- og mellem-indkomstlande. De 72 mest gældssårbare lande ville modtage omkring 51 milliarder dollars, et beløb svarende til højst 8,6 procent af deres samlede eksterne offentlige gældsydelser i 2021-2025. Men variationen inden for gruppen er stor. For nogle lande ville deres tildeling være tilstrækkelig til at dække alle deres betalinger, mens den for andre vil dække mindre end 5 procent.

”En SDR-tildeling er et vigtigt skridt, men det er ikke en bæredygtig løsning for lande med solvensproblemer. Mange vil sandsynligvis bruge denne likviditet til at afbetale kreditorer, men burde tilbydes en effektiv, passende måde at omstrukturere deres gæld og ændre deres gældsdynamik”, sagde Lars Jensen, forfatteren bag ​​UNDP rapporten.

Gældsramte økonomier har brug for adgang til stabil, billig finansiering, forud for en gældsomstrukturering for nogle, hævder rapporten. På mellemlang til lang sigt er omdirigering af udgifter, øget udgiftseffektivitet og forbedret skatteinddragelse afgørende for at udrydde fattigdom og tackle klimakrisen.

Læs mere om rapporten på: https://www.undp.org/content/undp/en/home/librarypage/transitions-series/sovereign-debt-vulnerabilities-in-developing-economies.html

Læs pressemeddelelsen på engelsk her: https://www.undp.org/content/undp/en/home/news-centre/news/2021/UNDP_study_debt_relief_developing_economies.html

Medie kontakt
Mette Fjalland, UNDP’s nordiske kontor, mette.fjalland@undp.org / +45 5183 6228

###  ###  ### 

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen for at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at opbygge integrerede og varige løsninger for mennesker og planeten.

Lær mere på www.undp.org eller følg @UNDP

UNDP Rundt om i verden