Lancering af UNDPs Multidimensional Poverty Index 2020

Før pandemien var den multidimensionale fattigdom faldende - nu er den positive fremgang i fare

17. July 2020

Foto: UNDP Bangladesh/Fahad Kaizer

COVID-19 pandemien er en stærk påmindelse om, at vi er nødt til at se ud over indkomst for at afskaffe fattigdom i alle dens former.

Nye tal frigivet den 16. juli 2020 viser, at før COVID-19 pandemien ramte, var der fremgang i at afskaffe multidimensionel fattigdom, ifølge det globale Multidimensional Poverty Index (MPI), der ser ud over indkomst og omfatter adgang til rent drikkevand, uddannelse, elektricitet, mad og seks andre indikatorer. Nu er denne fremgang i fare.

Dataene, der er frigivet af FN’s udviklingsprogram (UNDP) og Oxford Poverty and Human Development Initiative (OPHI), viser at 65 ud af de 75 undersøgte lande har reduceret deres multidimensionale fattigdomsniveau markant mellem 2000 og 2019.

Sierra Leone har gjort hurtigst fremskridt med at reducere deres globale MPI værdier. Det er én ud af syv afrikanske lande syd for Sahara, som er i top ti over lande med hurtigst fremgang sammen med Elfenbenskysten, Guinea, Liberia, Mauretanien, Rwanda, São Tomé og Príncipe.

Indien så flest mennesker bevæge sig ud af multidimensionel fattigdom – omkring 270 millioner mennesker mellem 2005/6 og 2015/16. 70 millioner mennesker i Kina er løftet ud af multidimensionel fattigdom mellem 2010 og 2014. I Bangladesh faldt antallet med 19 millioner mellem 2014 og 2019.

“COVID-19 har en omfattende indflydelse på udviklingslandskabet. Men disse data – fra før pandemien – er et budskab om håb. Tidligere succeshistorier om, hvordan man håndterer de mange former for fattigdom, som mennesker oplever i deres daglige liv, kan vise os, hvordan vi skal genopbygge bedre og forbedre livet for mange millioner”, siger Sabina Alkire, Direktør for OPHI ved Oxford Universitet.

Multidimensionel fattigdom i en verden efter COVID-19

Selvom data endnu ikke er tilgængelig til at måle stigningen i den globale multidimensionale fattigdom efter pandemien, antyder simuleringer for 70 udviklingslande, baseret på de forventede effekter af virussen for to komponenter i det globale MPI – ernæring og skolegang – hvor store konsekvenser krisen kan have, medmindre den adresseres.

I tre scenarier med varierende grader af forværring, hvor 10, 25 og 50 procent af mennesker, der er multidimensionalt fattige eller sårbare bliver underernærede og halvdelen af børn i grundskolen, ikke længere går i skole, kan fattigdomsniveauet blive sat 8 til 10 år tilbage i tiden. Men selv hvis vi kun ser på konsekvenserne for ernæring, vil tilbageslaget være mellem 3 og 6 år, hvis de forventede stigninger i underernæring ikke forhindres eller vendes hurtigt

”COVID-19 er den seneste krise, der har ramt planeten og klimaforandringerne garanterer, at flere snart vil følge. Hver krise vil påvirke de fattige på forskellige måder. Mere end nogensinde har vi brug for at håndtere fattigdom - og sårbarhed overfor fattigdom – i alle dens former. Derfor er det multidimensionale fattigdomsindeks så vigtigt”, siger Pedro Conçeicão, Direktør for Human Development Report Office ved UNDP.

Blandt de 1,3 milliarder mennesker, der stadig lever i multidimensionel fattigdom i dag, er mere end 80 procent underprivilegeret i forhold til mindst fem ud af de ti indikatorer, der bruges til at måle sundhed, uddannelse og levestandarder i det globale MPI. Dataene viser også, at byrden af multidimensionel fattigdom falder uforholdsmæssigt meget på børn. Halvdelen af de 1,3 milliarder fattige er endnu ikke fyldt 18 år. Mens 107 millioner er 60 år eller ældre.

”MPI – med informationer om både fattigdomsniveauet og sammensætningen – giver det nødvendige data for at finde ud af, hvor og hvordan fattigdom manifesterer sig. Uden disse informationer flyver beslutningstagere i blinde, ude af stand til at vide hvordan – eller hvor – de skal målrette ressourcer og interventioner”, tilføjer Alkire.  

For eksempel, i Afrika syd for Sahara er 55 procent af befolkningen (558 millioner mennesker) multidimensionalt fattige. Af disse har 98 procent (547 millioner mennesker) ikke adgang til rent brændstof til madlavning, 84 procent (470 millioner mennesker) har ikke adgang til elektricitet og 66 procent (366 millioner mennesker) har ikke adgang til rent drikkevand.

At håndtere disse udfordringer kræver forskellige tilgange, hvoraf mange er nødt til at se ud over forbedringer af indkomst. Dette er især fokus i UNDP’s arbejde, der opfordrer samfund overalt til at benytte muligheden for at gentænke udviklingsstrategier og genopbygge bedre (”build back better”) post-COVID.

Læs den fulde rapport her: https://hdr.undp.org/en/2020-mpi

For mere information og medieinterviews, kontakt: 

København: Sofie Friis Bach; sofie.bach@undp.org; +45 2826 8819

****

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen for at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaændringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at opbygge sammenhængende, varige løsninger for mennesker og planeten.

Læs mere på www.undp.org eller følg os på @UNDP.