29. april, 2020 – FN’s Udviklingsprogram UNDP frigav i dag to nye data dashboards, der fremhæver de enorme forskelle i landenes kapacitet til at klare og komme sig efter COVID-19-krisen.

Pandemien er mere end en global sundhedskrise. Det er en systemisk menneskelig udviklingskrise, der allerede påvirker de økonomiske og sociale dimensioner af udvikling på helt nye måder. Politikker til at reducere sårbarheder og opbygge kapacitet til krisehåndtering, både på kort og lang sigt, er afgørende, hvis enkeltpersoner og samfund skal få bedre muligheder for at klare sig og komme sig efter krisen. 

Landenes parathed til at håndtere COVID-19

UNDP’s Dashboard 1 på Beredskab præsenterer indikatorer for 189 lande - herunder udviklingsniveau, uligheder, kapaciteten i sundhedssystemet og adgang til internet - til at vurdere, hvor godt en nation kan håndtere de mange konsekvenser af en krise som COVID-19.

Mens hvert samfund er sårbart over for kriser, varierer deres evner til at håndtere kriser markant rundt om i verden.

F.eks. Har de mest udviklede lande - dem i den meget høje menneskelige udviklingskategori - i gennemsnit 55 sygehuse, over 30 læger og 81 sygeplejersker pr. 10.000 mennesker, sammenlignet med 7 sygehuse, 2,5 læger og 6 sygeplejersker i mindst udviklet land.

Og med nedlukning i mange lande er den digitale kløft blevet mere markant end nogensinde. 6,5 milliarder mennesker verden over - 85,5 procent af jordens befolkning - har stadig ikke adgang til pålideligt bredbåndsnet, hvilket begrænser deres mulighed for at arbejde og fortsætte deres uddannelse.

Landes sårbarheder overfor kriser som COVID-19

Beredskab er en ting. Men når en krise rammer, hvor sårbare er lande over for sammenbrud? UNDP’s Dashboard 2 om Sårbarheder præsenterer indikatorer, der afspejler landenes sårbarhed overfor den nuværende krise.

De, der allerede lever i fattigdom, er i særlig risiko. På trods af stort fald i fattigdom lever ca. en ud af fire mennesker stadig i flerdimensionel fattigdom eller er sårbare over for den, og mere end 40 procent af verdens befolkning har ikke nogen form for social beskyttelse.

COVID-19-pandemien minder os også om, at problemer et sted smitter og udløser problemer andre steder. I nogle lande som Kirgisistan for eksempel kommer en betydelig del af deres BNP fra pengeoverførsler fra emigranter. Mens steder så forskellige som Montenegro, Maldiverne og Cabo Verde, er dybt afhængig af turisme (udgør næsten 60% af BNP i f.eks. Maldiverne), som er hårdt ramt af rejseforbud og nedlukninger.

Find de interaktive data dashboards her - http://hdr.undp.org/

For mere information og medie interviews, kontakt:

Mette Fjalland, mette.fjalland@undp.org ; +45 5183 6228

__________________________________ 

OM UNDP:

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen for at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaændringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at opbygge sammenhængende, varige løsninger for mennesker og planeter. Lær mere på www.undp.org eller følg på @UNDP.

OM DETTE DASHBOARD:

De farvekodede tabeller overvåger landenes beredskab til at håndtere COVID-19-krisen og deres sårbarhedsniveau. Dashboards tillader delvis gruppering af lande ud fra hver indikator i tabellen. For hver indikator er lande opdelt i fem grupper af omtrent lige store størrelser med den hensigt ikke at foreslå tærskelværdi eller målværdier for indikatorerne, men tillade en grov vurdering af et lands ydeevne i forhold til andre. Et land, der er i den øverste kvintilgruppe, klarer sig bedre end 80 procent af landene, og lande i den midterste kvintilgruppe klarer sig bedre end 40 procent, men også værre end 40 procent. Fem-farvekodning visualiserer den delvise gruppering af lande og hjælper brugerne med øjeblikkeligt at skelne et lands ydeevne på tværs af sættet af valgte indikatorer. Data præsenteret i disse tabeller kommer fra officielle internationale kilder.