Scaling Fences: Voices of Irregular African Migrants to Europe

31. October 2019


UNDP’s rapport Scaling Fences: Voices of Irregular African Migrants to Europe blev lanceret i FN Byen mandag eftermiddag af UNDP’s Regional Direktør for Afrika Ahunna Eziakonwa og hovedforfatteren bag rapporten og UNDP’s landechef I Nigeria Mohamed Yahya.  Der var fuldt hus og høje forventninger, da Ahunna bød velkommen på vegne af UNDP. I sin åbningstale lagde hun ud med at præsentere den dystre statistik på 30.000 unge Afrikanere i deres bedste alder, der mellem 2014 til 2018 mistede deres liv I Middelhavet på rejsen mod Europa.

Rapporten giver for første gang stemme til irregulære migranter og ny viden om, hvor de kommer fra, hvad der motiverer dem til at risikere deres liv for at nå Europa, og hvad deres aspirationer og drømme er. Datamaterialet peger på, at ‘migration er en konsekvens af udviklingen i Afrika, men af en utilstrækkelig udvikling, som har svigtet særligt de unge’, sagde Ahunna.  

Mette Thygesen, chef for Humanitærbistand, Migration og Civilsamfund i Udenrigsministeriet og Mohamed Yahya var ligeledes blandt hovedtalerne, som blev efterfulgt at en stærk faglig paneldebat med indspark fra repræsentanter fra forskningsverden (Prof. Amanda Hammar, Director for African Studies UCPH, og Dr. Nauja Kleist, seniorforsker ved DIIS), civilsamfundet (Peter Klansø, Int’l Programchef i Dansk Flygtningehjælp) og det internationale diplomati I Danmark (Ambassadør , Embassy of Ghana). 

UNDP’s Regional Direktør Ahunna Eziakonwa og UNDP’s landechef I Nigeria Mohamed Yahya benyttede besøget i Danmark til også at mødes med det danske Udenrigsministerium, heriblandt Stephan Schönemann, Underdirektør for Udviklingspolitik, og Lotte Machon, chef for Afrika og Udviklingspolitik, for at diskutere udfordringer, udviklingstilgang og samarbejde på det Afrikanske kontinent. ‘Et markant løft af Afrika’ er en prioritering for den danske regering, som er blevet endnu mere opmærksomme på, at det vil kræve strukturelle ændringer og et større fokus på god regeringsførelse i tæt samarbejde med UNDP de kommende år.

Du kan downloade den fulde rapport Scaling Fences på https://scalingfences.undp.org/en/ og finde UNDP’s Regional Direktør Ahunna Eziakonwa tale ved lanceringen I København her.

Billeder fra lanceringen I FN Byen kan ses her.

Du vil også kunne læse artikler om rapporten i Kristelig Dagblad, Information, Politiken og Globalnyt, samt i P1 Orientering d. 28. & 29. Okt.