--- Image caption ---

KLODEBYGGER – ET MOBILSPIL, SOM SKABER OPMÆRKSOMHED OM BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

Vi lancerer et "Match 3" (candy crush) mobilspil i partnerskab med Nykredit. Formålet med mobilspillet er at øge brugernes bevidsthed om verdensmålene, samt hvordan investeringer kan påvirke verdensmålene positivt, herunder hvordan mennesker kan gøre en forskel gennem deres investeringer.

Spilleren skal forbinde 3 genstande i træk i et bæredygtigt visuelt univers. Du får muligheden for at spille dig igennem hundredvis af sjove missioner, bruge naturens kræfter til at overvinde udfordringer, og som du skrider frem i spillet, får du chancen for at lære mere om bæredygtige investeringer og verdensmålene.

Ved at oprette en profil kan du begynde at indsamle point. I “Point Shop” får du muligheden for at konvertere point i spillet til lottobilletter, som giver dig en chance for at vinde spændende præmier, såsom en elektrisk cykel eller verdensmåls merchandise.

For at downloade mobilspillet skal du bruge et link, der passer til din enhed:

Google Play: https://bit.ly/3mtSX2V

Apple Store: https://apple.co/3acHm2s

Siden 2012 har FN's udviklingsprogram (UNDP) investeret i innovative løsninger i udviklingsarbejdet. UNDP erkender, at hvis vi vil i mål med verdensmålene i denne stadig mere komplekse verden, hvor udviklingsudfordringer ikke kan forudses - er der et akut behov for at bevæge os væk fra business as usual, og reagere med hurtige, kreative og fleksible løsninger og partnerskaber i en verden, som genopretter fra Covid-19, og hvor klimakrisen står for døren.

Vores mobilspil, Klodebygger, er en sådan løsning.

For yderligere information eller interview om Klodebygger kontakt: Stine Junge, Privatsektor ansvarlig, UNDP’s nordiske kontor, stine.junge@undp.org, Mobil: (+45) 4533-6002.

###  ###  ###

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen for at afskaffe fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at opbygge integrerede og varige løsninger for mennesker og planeten.  

UNDP Rundt om i verden