Photo: Shutterstock

8. februar 2022, New York – Global udvikling fører ikke nødvendigvis til en stærkere følelse af tryghed, viser en ny rapport fra UNDP om menneskelig sikkerhed [human security], som udkommer i dag.

Ny data og analyser indeholdt i rapporten Nye trusler mod menneskelig sikkerhed i den antropocæne tidsalder [New Threats to Human Security in the Anthropocene] viser, at menneskers følelse af sikkerhed og tryghed er på sit laveste i næsten alle lande – heriblandt verdens rigeste lande – på trods af flere års udviklingsfremskridt. Selv de, der nyder godt af de højeste niveauer af sundhed og velstand og har de bedste uddannelsesmuligheder, melder om en større følelse af utryghed og angst end for 10 år siden.

For at komme denne afkobling mellem udvikling og tryghedsfølelse til livs, opfordrer rapporten til større global solidaritet og en ny tilgang til udvikling: En, der tillader mennesker at leve deres liv uden nød, angst, utryghed og uværdighed.

”På trods af den globale rigdom er større end nogensinde, er et flertal af befolkningen betænkelige ved fremtiden, og de følelser er sandsynligvis blevet forstærket af pandemien,” siger chef for FN’s Udviklingsprogram, Achim Steiner. ”I vores higen efter uhæmmet økonomisk vækst bliver vi ved med at ødelægge naturen, alt imens ulighed øges både indenfor og mellem lande. Det er på tide at anerkende tegnene på, at samfund er under enormt pres, og at redefinere, hvad fremskridt egentlig betyder. Vi har brug for en udviklingsmodel med fokus på beskyttelse og genopretning af vores planet med nye, bæredygtige muligheder for alle.” 

Nødvendigheden af at tage handling har aldrig været tydeligere, især nu hvor nye tal viser, at den globale forventede levealder falder for andet år i træk på grund af COVID-19, og at menneskelig udvikling overordnet set er nedadgående. Samtidig forventes det, at klimaforandringerne bliver den hyppigste årsag til dødsfald på verdensplan. Selv med en drastisk reduktion af CO2-udledning kan omkring 40 millioner mennesker risikerer at dø på grund af temperaturforandringer inden slutningen af dette århundrede.

Rapporten undersøger en gruppe af trusler, der er blevet mere prominente i de senere år, inklusiv trusler fra digitale teknologier, ulighed, konflikter og sundhedssystemers evne til at håndtere nye udfordringer som COVID-19-pandemien.

Rapportens forfattere argumenterer for, at beslutningstagere bliver nødt til at se på beskyttelse, kapacitet og solidaritet for at imødegå disse truslerne, så sikkerhed, hensyn til planeten og menneskelig udvikling kan styrke og ikke modarbejde hinanden. Med andre ord betyder det, at løsningen på ét problem ikke bør forværre andre problemer.

”Et centralt element for praktisk handling, som understreges i rapporten, er at bygge en større forståelse af global solidaritet baseret på idéen om fælles sikkerhed. Med fælles sikkerhed anerkendes det, at et samfund kun kan være sikkert, hvis de tilstødende samfund også er det. Det er noget, vi tydeligt ser i forhold til pandemien: Nationer er stort set magtesløse når det kommer til at undgå, at nye mutationer af coronavirus krydser landegrænser,” siger Asako Okai, direktør for UNDP’s krisekontor.

Rapporten viser også, at der er en stærk sammenhæng mellem faldende tillid og følelsen af utryghed. Der er tre gange større sandsynlighed for, at personer, der føler høj grad af utryghed, ikke stoler på andre. 

Rapportens øvrige hovedpunkter er blandt andet:

  • Højt udviklede lande drager i højere grad fordel af planetbelastende aktiviteter og lider samtidig mindre af konsekvenser heraf, hvilket understreger, hvordan klimaforandringer bidrager til endnu større ulighed.
  • Cirka 1,2 milliarder mennesker lever i konfliktpåvirkede områder, hvoraf næsten halvdelen af dem (560 millioner) lever i lande, der ikke sædvanligvis opfattes som skrøbelige. Det bør få os til at genoverveje vorestraditionelle opfattelse af, hvilke lande, der er mest sårbare overfor konflikter. 
  • På trods af den højeste globale BNP nogensinde og på trods af en mere udbredt adgang til COVID-19-vacciner i nogle lande, faldt den globale forventede levealder i 2021 for andet år i træk. Den er i dag omkring halvandet år lavere end før COVID-19. 
  • Der er store og voksende forskelle mellem landes sundhedssystemer. Ifølge rapportens nye universelle sundhedsindeks [Healthcare Universalism Index] voksede uligheden i sundhedssystemers ydeevne mellem lande med lav menneskelig udvikling og lande med meget høj menneskelig udvikling i perioden fra 1995 til 2017.

Begrebet menneskelig sikkerhed [human security] blev første gang introduceret i UNDP’s Human Development Report i 1994 og signalerede et radikalt skift fra opfattelsen af, at menneskers sikkerhed udelukkende er et spørgsmål om territorial sikkerhed. Rapporten understregede vigtigheden af også at se på menneskers basale behov, værdighed og tryghed.

Den fulde rapport kan downloades her: 
https://hdr.undp.org/en/2022-human-security-report 

 

For yderligere information kontakt: Mette Fjalland, UNDP’s nordiske kontor, mette.fjalland@undp.org, mobil: +45 51 83 62 28.

***

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. http://www.undp.org  / https://www.dk.undp.org/

UNDP Rundt om i verden