Stor ulighed kaster skygge over fremskridt i menneskelig udvikling

14-09-2018

Ifølge det nye Menneskelige Udviklingsindeks (HDI) kan mennesker i lande med meget høj menneskelig udvikling forvente at leve 19 år længere og tilbringe syv år mere i skole end de, som bor i lande med ​​lav menneskelig udvikling.

 

New York, den 14. september 2018 - Norge, Schweiz, Australien, Irland og Tyskland ligger forrest i rangeringen af ​​de 189 lande, der indgår i det seneste Menneskelige Udviklingsindeks (HDI), som  lanceres i dag af FN’s Udviklingsprogram UNDP, mens Niger, Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Tchad og Burundi scorer lavest i indeksets måling af sundhed, uddannelse og indkomst.

 

Den globale tendens viser fortsat fremgang i menneskelig udvikling, hvor mange lande bevæger sig op af de menneskelige udviklingskategorier: ud af de 189 lande, hvor HDI beregnes, er 59 lande i dag i gruppen med meget høj HDI og kun 38 lande placeres i den lave HDI-gruppe. For kun otte år siden i 2010 var tallene henholdsvis 46 og 49 lande.

 

Irland oplevede den højeste stigning i HDI-rangering, og rykkede 13 pladser op mellem 2012 og 2017. Tyrkiet, Den Dominikanske Republik og Botswana udviklede sig også kraftigt og rykkede alle otte pladser op. De tre lande med det største fald i menneskelig udvikling var alle lande i konflikt: Syrien havde det største fald i HDI og faldt hele 27 pladser, efterfulgt af Libyen (faldt 26 pladser) og Yemen (faldt 20 pladser).

 

Ændring i i et lands HDI er betinget af ændringer i sundhed, uddannelse og indkomst. Sundhed er

forbedret betydeligt set i forhold til forventede levealder, hvor den globalt er steget med næsten syv år. Afrika syd for Sahara og Sydasien har opnåede den største fremgang med 11 års stigning i forventede levealder siden 1990. Desuden kan børn i skolealderen i dag forventes at gå i skole i 3,4 år længere end børn i 1990.

 

Ulighed mellem og indenfor lande fortsætter med at bremse fremgangen

De gennemsnitlige HDI niveauer er steget betydeligt siden 1990 - 22 procent globalt og 51 procent i de mindst udviklede lande - hvilket afspejler, at folk i gennemsnit lever længere, er mere uddannede og har større indtægt. Men der er fortsat massive forskelle på verdensplan.

Et barn født i Norge i dag, landet med det højeste HDI, kan forvente at leve over 82 år og tilbringe næsten 18 år i skole. Til forskel vil et barn født i Niger, landet med det laveste HDI, kun forvente at leve til 60 og tilbringe blot fem år i skole.

 

”I gennemsnit kan et barn født i dag i et land med lav menneskelig udvikling forvente at leve i kun 60 år, mens et barn født i et land med høj menneskelig udvikling kan forvente at blive næsten 80. På samme måde kan børn i lande med lav menneskelig udvikling forvente at gå i skole syv år mindre end børn i højt udviklede lande”, sagde UNDP’s chef Achim Steiner. "Mens disse statistikker præsentere et stærkt billede i sig selv, så taler de også om tragedien ​​for millioner af mennesker, hvis liv er begrænset af ulighed og tabte muligheder. En situation, som på ingen måder er naturgivet.”

 

En nærmere gennemgang af indeksets komponenter viser den ulige fordeling i lande på uddannelse, forventet levealder og indkomst. Det såkaldte Inequality-Adjusted Human Development Index gør det muligt at sammenligne niveauet af ulighed indenfor lande, og desto større uligheden i landet er, desto mere falder landets HDI.

 

Mens der ses betydelig ulighed i mange lande, herunder også i nogle af de rigeste, har det større indvirkning på lande med lavere menneskelig udvikling. Lande med lav og mellem menneskelig udvikling mister henholdsvis 31 og 25 procent af deres menneskelige udviklingsniveau på grund af ulighed, mens det gennemsnitlige tab i lande med meget høj menneskelig udvikling er 11 procent.

"Selvom der er grund til optimisme på grund af den indsnævring der er sket, er forskellene stadig uacceptabelt højt. Ulighed i alle dets former og dimensioner, mellem og i lande, begrænser folks valg og muligheder, og bremser fremskridt", sagde Selim Jahan, direktør for UNDP’s Human Development Report Office.

 

Forskel mellem kønnene i de tidlige år er faldende, men ulighed mellem kønnene i voksenalderen fortsætter

En vigtig kilde til ulighed inden for lande er forskellen i muligheder mellem kvinder og mænd. Verden over er den gennemsnitlige HDI for kvinder seks procent lavere end for mænd på grund af kvinders lavere indkomst og uddannelsesniveau i mange lande.

 

Selvom der har været prisværdige fremskridt i antallet af piger, der går i skole, er der fortsat store forskelle mellem andre vigtige aspekter af mænds og kvinders liv. Kvinders rettigheder og muligheder er fortsat en særlig udfordring.

 

Andelen af kvinders deltagelse i den globale arbejdsstyrke er lavere end mænd - 49 procent mod 75 procent. Og når kvinder er aktive på arbejdsmarkedet, er deres ledighedsrate 24 procent højere end mænd. Globalt udfører kvinder meget mere ubetalt hus- og plejearbejde end mænd.

 

Samlet set er kvinders repræsentation i folkevalgte forsamlinger stadigvæk lav, selvom der er store regionale forskelle; fra henholdsvis 17,5 procent og 18 procent i Sydasien og Mellemøsten til 29 procent i Latinamerika, Caribien og OECD lande. Vold mod kvinder påvirker alle samfund, og i nogle regioner undergraver børneægteskab og høj fødselsrate blandt teenagepiger mulighederne for mange unge kvinder og piger. I Sydasien var 29 procent af kvinder mellem 20 og 24 år gift før deres 18 års fødselsdag.

 

Høje fødselsrater blandt unge, tidlig moderskab og dårlig og ulige adgang til sundhedsydelser før og efter graviditet resulterer i en høj mødredødelighed. Med 101 pr. 1.000 levendefødte er fødselsraten blandt unge i Afrika syd for Sahara mere end to gange det globale gennemsnit på 44 pr. 1.000 levendefødte. Latinamerika og Caribien følger med 62 pr. 1.000 levendefødte. På trods af, at mødredødeligheden i Afrika syd for Sahara i gennemsnit er helt oppe på 549 dødsfald pr. 100.000 levendefødte, er der store forskelle. Cabo Verde har f.eks. opnået en meget lavere mødredødelighed på 42 dødsfald pr. 100.000 levendefødte.

 

Behov for også at se på kvaliteten af ​​udvikling

Der er stor forskel mellem verdens lande i forhold til kvaliteten af ​​uddannelse, sundhedsydelser og mange andre vigtige aspekter af livet.

 

I Afrika syd for Sahara er der i gennemsnit 39 grundskoleelever pr. lærer, efterfulgt af Sydasien med 35 elever pr. lærer. Men i OECD-landene, Østasien og Stillehavet samt Europa og Centralasien er der i gennemsnit en lærer for hver 16-18 folkeskoleelev. I OECD-lande samt Østasien og Stillehavet er der i gennemsnit 29 læger for hver 10.000 mennesker. I Sydasien er der kun otte, og i Afrika syd for Sahara er der ikke engang to.

 

"Meget af verdens opmærksomhed er på data, der kun fortæller en del af historien om folks liv. For eksempel er det i stigende grad klart, at det ikke er nok blot at tælle, hvor mange børn der går i skole: vi skal også vide, om de lærer noget. Fokus på kvalitet er afgørende for at fremme bæredygtig og vedvarende fremskridt i menneskelig udvikling," konkluderer Jahan.

 

De vigtigste regionale udviklingstendenser, som det fremgår af HDI og øvrige menneskelige udviklingsindikatorer:

• Mellemøsten og Nordafrika: Regionen har oplevet en stigning på 25,5 procent i HDI-værdien siden 1990. Regionen taber imidlertid 25 procent af den samlede HDI-værdi, når der justeres for uligheder. Regionen har den næststørste forskel mellem køn målt udfra det såkaldte Gender Development Index (GDI) (14,5 procent forskel). Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er den laveste på 21 procent.

Østasien og Stillehavet: Regionen registrerede den næsthøjeste vækst i HDI på 41,8 procent mellem 1990 og 2017. Men når denne justeres for ulighed, oplever regionen et tab på 15,6 procent i HDI. Mens kønsforskellen mellem mænd og kvinder i HDI er 4,3 procent, og dermed under det globale gennemsnit på 6 procent, er kvinders repræsentation i folkevalgte forsamlinger fortsat et af de laveste på 19,8 procent, til sammeling med det globale gennemsnit på 23,5 procent.

Europa og Centralasien: Regionen har en gennemsnitlig HDI-værdi på 0.771 - den højeste blandt udviklingsregionerne. Regionen viser også det laveste samlede tab i HDI på grund af ulighed på 11,7 procent, svarende til OECD-landenes tab (11,9 pct.). Regionen registrerer den laveste ulighed mellem mænd og kvinder blandt de udviklingsregioner, som er målt på GII. Arbejdsstyrkens deltagelsesfrekvens for kvinder er dog stadig meget lavere end mænds (45,5 pct. mod 70,3 pct.), og kvinder har kun 20,7 procent af pladserne i folkevalgte forsamlinger.

Latinamerika og Caribien: Latinamerika og Caribien nyder højt niveau af menneskelig udvikling, kun overgået af Europa og Centralasien. Men når man justerer for ulighed, falder regionens HDI med 21,8 procent på grund af den ulige fordeling af særlig indkomst. Regionen har den laveste forskel mellem mænd og kvinder i HDI på blot 2 procent. Regionen har den næsthøjeste fødselsfrekvens, og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er betydeligt lavere end mænds (51,6 pct. mod 77,5 pct.).

Sydasien: Sydasien oplevede den hurtigste HDI-vækst blandt udviklingsregioner med en stigning på 45,3 procent siden 1990. I den periode steg levealderen med 10,8 år, og børns forventede års skolegang steg med 21 procent. Tabet i HDI på grund af uligheder er i regionen omkring 26 pct. Sydasien har det største forskel mellem mænd og kvinder i HDI på 16,3 procent.

Afrika syd for Sahara: Regionen har haft en vækst på 35 procent på HDI siden 1990. 12 lande i regionen er nu i gruppen af ’mellem menneskelig udvikling’, og fire lande - Botswana, Gabon, Mauritius og Seychellerne - er i gruppen med ’høj menneskelig udvikling’. Afrika syd for Sahara har det højeste regionale tab som følge af ulighed (31 procent). Rwanda har verdens højeste andel af kvinder i parlamentet på 55,7 procent.

 

For yderligere information:

Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, København, telefon: +45 5183 6228 - email: mette.fjalland@undp.org

 

OM HDI: Human Development Index (HDI) blev introduceret i den første Human Development Report i 1990, som mål for udvikling, der udfordrede de rent økonomiske målinger. . HDI dækker 189 lande og territorier. Marshalløerne er en ny tilføjelse. HDI kunne ikke beregnes for Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Monaco, Nauru, San Marino, Somalia og Tuvalu. HDI-værdier og placeringer som angivet i tabel 1 i den statistiske opdatering beregnes ved hjælp af de seneste internationale sammenlignelige data for sundhed, uddannelse og indkomst. Tidligere HDI-værdier og rangeringer genberegnes med tilbagevirkende kraft under anvendelse af de samme opdaterede datasæt og nuværende metoder som angivet i tabel 2 i den statistiske opdatering. HDI-rangering og værdierne i den statistiske opdatering i 2018 kan derfor ikke sammenlignes direkte med HDI-placeringer og værdier, der er offentliggjort i tidligere Human Development Reports.

 

Human Development Indices and Indicators 2018: http://hdr.undp.org/en/2018-update

 

Pressemateriale: http://hdr.undp.org/en/content/2018-human-development-indicators-media-package

 

Country profiles inklusiv Danmark: http://hdr.undp.org/en/countries 

 

UNDP samarbejder med mennesker på alle niveauer i samfundet for at opbygge nationer, der kan modstå kriser, og arbejder for vækst, der forbedrer livskvaliteten for alle. UNDP er tilstede i 170 lande og territorier, og tilbyder et globalt perspektiv og lokal indsigt for at fremme bæredygtige menneskelig udvikling. www.undp.org.

 

 

 

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt