Arab Human Development Report 2016: Aktivering af de unge så de kan forme deres egen fremtid er nøglen til udvikling og stabilitet i den arabiske region

29-11-2016

 

 

Beirut, 29. november 2016 – De arabiske lande kan tage et væsentligt udviklingsskridt fremad, styrke stabilitet og opnå holdbare resultater, hvis de prioriterer politikker, der sikrer den unge generations trivsel, produktivitet, selvbestemmelse og ordentligt medborgerskab. Sådan lyder konklusionen fra Arab Human Development Report (AHDR) 2016: De Unge og udsigterne for menneskelig udvikling i en foranderlig virkelighed, som FN’s Udviklingsprogram (UNDP) lancerede i dag.

"Bølgen af opstande, der har fejet hen over den arabiske region siden 2011 har vist os, at vi ikke længere kan behandle unge i den arabiske region som passive pårørende eller en generation i venteposition," sagde Sophie de Caen, fungerende direktør for UNDP’s regionale kontor for de Arabiske Stater.

 

"I dag er de unge i regionen mere veluddannede, mere forbundet og mere mobile end nogensinde før. De Arabiske lande kan drage fordel af den store ungdomsgeneration, hvis de investerer i de unge og udvider deres mulighederne."

 

Aldrig før har regionen haft en så stor andel af unge; unge i alderen 15-29 udgør omkring 30 procent af befolkningen, eller omkring 105 millioner mennesker. I en region, hvor 60 procent af befolkningen endnu ikke er fyldt 30 år, forudser rapporten, at et så ungdommeligt demografisk momentum vil få afgørende betydning for regionen i de to kommende årtier.

 

Dårlige udviklingsbaggrund

Begrænsede fremskridt i menneskelig udvikling: Rapporten konstaterer, at alle de arabiske lande forbedrede deres Menneskelige Udviklingsindeks (Human Developmet Index - HDI) mellem 1980 og 2010 omend der var store variationer mellem landene.  Fremskridtet skyldtes hovedsagelig bedre adgang til uddannelse og sundhed, men samtidig faldt den relative indkomst. Det Menneskelige Udviklingsindeks måler menneskelig trivsel målt i relation til tre parametere: økonomi, sundhed og uddannelse.

 

Rapporten indikerer samtidig, at den globale finansielle og økonomiske krise tilbage i 2008-2009, kombineret med politisk ustabilitet siden 2011, har haft en negativ indvirkning på menneskelig udvikling i regionen. Den gennemsnitlige årlige vækst i HDI faldt med mere end halvdelen mellem 2010 og 2014 i forhold til væksten mellem 2000 og 2010.

 

Voksende ulighed: Yderligere analyser af HDI-data viser også, at uligheden er stigende i de arabiske lande. Regionen lider et gennemsnitligt tab på 24,9 procent, hvis man korrigerer HDI for ulighed, hvilket er højere end det gennemsnitlige tab på verdensplan, som er på 22,9 procent. Af det ulighedsjusterede HDI er uligheden størst på uddannelsesområdet (ca. 38 procent).

 

Øget konflikt: Rapporten advarer om, at et stigende antal væbnede konflikter ødelægger den sociale struktur i den arabiske region, hvilket forårsager store tab af menneskeliv ikke kun blandt dem, der deltager i kampene, men også blandt de civile. Konflikterne forårsager også, at hårdt tilkæmpede økonomiske udviklingsgevinster går tabt, da de produktive ressourcer, som kapital og arbejdskraft bliver ødelagt. Mellem 2000-2003 og 2010-2015, er antallet af væbnede konflikter og voldelige kriser i regionen steget fra 4 til 11, hvoraf mange af dem tegner sig til at blive langvarige.

 

Selvom der kun bor fem procent af verdens befolkning i den arabiske region, står regionen for 17 procent af verdens konflikter mellem 1948 og 2014 og 45 procent af verdens terrorangreb i 2014. I samme år var regionen hjemsted for 47 procent af alle verdens internt fordrevne og 57,5 procent af alle verdens flygtninge, herunder palæstinensiske flygtninge fordrevet af en af de længst-varende territoriale kriser i moderne historie.

 

Manglende inddragelse og ulighed frustrerer fortsat de unge

Med udgangspunkt i denne kontekst, dokumenterer rapporten om de enorme udfordringer, som unge i den arabiske verden står over for i forhold til deres personlige udviklingsmuligheder på tværs af et hav af institutioner, hvilket indebærer mange former for kulturel, social, økonomisk og politisk udelukkelse.

 

Høj arbejdsløshed: Fremskridt i uddannelsesniveau er ikke blevet omsat til ordentlige jobs, og jobskabelsen har ikke været fulgt med befolkningstilvæksten. Dette begrænser ikke blot den mulige værdi af den demografiske struktur, men fører også til større sociale og økonomiske spændinger i regionen. I 2014 var arbejdsløsheden blandt unge i den arabiske region (29,73%) det dobbelte af det globale gennemsnit (13,99%), og det forventes, at situationen forværres i den nærmeste fremtid. Rapporten advarer, at de arabiske økonomier muligvis ikke er i stand til at skabe de 60 millioner nye arbejdspladser, det kræver at stabilisere ungdomsarbejdsløsheden inden 2020.

 

Svagt politisk engagement: Rapporten understreger, at unge i de seneste fem år er blevet en katalyserende kraft for forandring i regionen. Flere unge har udtrykt deres utilfredshed omkring deres manglende økonomiske, sociale og politiske inddragelse, og oprør ledt an af unge har presset på for reformer. Rapporten bekræfter dog, at politisk deltagelse blandt unge fortsat er begrænset til uformelle kanaler for engagement, selvom der ikke er juridiske eller institutionelle forhindringer i vejen for deres formelle deltagelse. Deltagelse i offentlige protester i den arabiske region oversteg 18 procent i 2013, sammenlignet med 10,8 procent i mellemindkomstlande, hvor antallet af unge, der stemte i regionen var på 68,3 procent i forhold til 87,4 procent i mellemindkomstlande, hvilket gør det til det laveste tal på globalt plan.

 

Dybt forankret diskrimination mod kvinder: Som et ekko fra tidligere rapporter i regionen, understreges det, hvorledes diskrimination, indlejret i kulturelle overbevisninger og traditioner i børneopdragelse, uddannelse, religiøse strukturer, medierne og familieforhold, sammen med et væld af juridiske hindringer, fortsætter med at forhindre kvinder fra at udnytte deres potentiale til fulde.

 

Et betydeligt mindretal: fra frustration til radikalisering

Kombineret skaber de ovennævnte faktorer en generel følelse af udstødelse og manglende muligheder, der gennemsyrer store dele af regionen. Livet for mange unge mennesker i hele regionen er præget af frustration, marginalisering og fremmedgørelse fra institutioner og fra de overgange, der er nødvendige for at påbegynde et voksenliv på en tilfredsstillende måde.

 

Med inddragelse af den seneste forskning inden for området hævder rapporten, at det overvældende flertal af unge i den arabiske region ikke har lyst til at engagere sig i voldelige ekstremistiske grupper og aktiviteter. De afviser vold og betragter de ekstremistiske grupper som terrorister.

 

Men et mindretal er åbne for disse voldelige grupperinger, og hævder at kæmpe for forandringer. Og på grund af den stigende konvergens af de veje, hvorigennem de utilfredse unge kan blive radikaliseret og de radikaliserede kan blive voldelige, vokser den voldelige radikalisering og ekstremisme og fremskynder de enorme skader, de forårsager i de arabiske lande.

 

Rapporten anbefaler en ny udviklingsmodel egnet til de unge

Rapporten fremhæver, at dagens unge i den arabiske region har et stort ansvar, da de både skal navigere for deres egen overlevelse, men deres gerninger kortlægger også fremtiden for deres egen såvel som den næste generation. Rapporten ser derfor ikke opfordringen til at styrke de unge som blot en støtte til den nuværende generation, men snarere som en generel opfordring til genopbygning af det arabiske samfund som helhed med kurs mod en lysere fremtid.

 

Ifølge rapporten har revolutionen i 2011 afsløret eksistensen af tre indbyrdes forbundne kriser i regionen: af staten, af de økonomiske modeller og af politik. Og mens fokus er på den sidste, hævder rapporten, at fremskridt i løbet af de næste 10 år vil være afhængig af alle tre dimensioner. Vi ved allerede, hvordan vi skal løse alle tre kriser; udfordringen ligger derfor mere i processen og rækkefølgen, samt den rolle, de unge skal spille for at påvirke forandringerne.

 

AHDR 2016 opfordrer til en ny ungdomsorienteret udviklingsmodel, der fokuserer på at styrke de unges kompetencer og udvide deres mulighederne. Førstnævnte kræver politiske reformer og vigtige service ydelser, der påvirker de unges uddannelse, sundhed og deres evne og vilje til at tjene til føden.

 

Sidstnævnte omhandler de større overordnede udfordringer, som de unge står over for, når de vil deltage i meningsfyldte officielle politiske fora, og når de giver deres mening til kende og udøver deres ret til civil ansvarlighed, og når de kæmper med arbejdsløshed og forsøger at finde stabile og ordentlige job. Det omhandler også forskellige former for ulighed, som kan holde de unge tilbage fra at nå deres fulde potentiale.

 

Rapporten anser opnåelsen af fred og sikkerhed på nationalt og regionalt plan som en forudsætning for en fremtid for de unge, og mener at de unge har en central rolle at spille i fredsskabende indsatser for at sikre varig fred.

Contact information

For yderligere  information og kontakt angående interviews, kontakt venligst:

 

I København   Mette Fjalland            |    +45 4533 6008      |    +45 5183 6228          |    mette.fjalland@undp.org

I Amman          Noeman AlSayyad     |    +962 6 200 3138   |    +962 79 567 2901     |    noeman.alsayyad@undp.org

I Beirut             Mona El-Yassir            |    + 961 1 98 11 07   |    + 961 3 24 00 36       |    mona.el-yassir@undp.org

I New York      Theodore Murphy     |    +1 212 906-5890   |    +1 718 915-2097       |    theodore.murphy@undp.org

                          Dylan Lowthian        |    +1 212 906 5516   |    +1 646 673 6350       |    dylan.lowthian@undp.org  

På Twitter:            Hashatag: #YouthAHDR       |              Key handles: @UNDPArabic og @UNDPArabState

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt