Investeringer i innovation er afgørende for 2030 dagsordenen

07-06-2016

Foto: UNDP

7. juni 2016 – Ifølge en ny rapport fra UNDP’s innovationsfacilitet kan internationale organisationer bruge innovation til bedre at imødekomme nogle af verdens mest udfordrende udviklingsproblematikker.

Ved dagens lancering af rapporten, 2015 Year in Review: Innovation for 2030, viste innovationsfaciliteten, hvordan nye teknologier og tilgange kan give udviklingsindsatser større effekt med konkrete eksempler fra Burkina Faso, Egypten, Kroatien, Kina og Maldiverne.

“For at bidrage til en bæredygtig og retfærdig udvikling skal FN-systemet fortsætte med at investere i innovation i dets programindsatser og arbejdsmetoder. Nye partnerskaber skal opbygges. Vi skal hele tiden forbedre vores processer for at blive mere tilpasningsdygtige og omstillingsparate . Vi skal være villige til at tage kalkulerede ricisi ”, sagde UNDP’s chef, Helen Clark.

Den nye rapport illustrerer 62 nye initiativer, der har testet eller opskaleret nye metoder til at udrydde fattigdom, beskytte planeten, forebygge konflikt, håndtere konsekvenser af klimaforandringer og naturkatastrofer samt nye måder at promovere ligestilling mellem kønnene på. Størstedelen af de medvirkende lande er berørt af mange svære forhold på en gang: kriser, hører til de mindst udviklede, er landlocked  eller udgør små øer under udvikling. 

UNDP har etableret 13 innovationslaboratorier. Seks af dem er udviklet i samarbejde med regeringer og syv er udviklet under ledelse af UNDP i samarbejde med privatsektoren eller akademiske institutioner. De, der ledes i samarbejde med regeringer, fokuserer på at effektivisere inddragelse af borgere i en åben udarbejdelse af politikker og redesign af offentlige serviceydelser. For eksempel kan analysen af uudnyttede data fra satellitbilleder og mønstre i el- og mobilforbrug udstyre nationale partnere i Sudan, Kosovo og Makedonien med nye omkostningseffektive måder hvorpå man kan måle fattigdom eller størrelsen af ​​den uformelle økonomi. Man kan også måle gennemsigtighed og mindske katastroferisici. Anvendelsen af den nye viden inden for adfærdsmønstre kan forbedre formuleringen af politikker og tests, for eksempel omkring overholdelse af skattereglerne i Hviderusland og Moldova.

For at få nye ideer, metoder og designs fra borgere præsenterede UNDP og partnere en række udfordringer med præmier til vinderne i Sudan, Yemen, Malawi, Afghanistan, Pakistan, Myanmar og Nepal. Efterfølgende har vinderne fået støtte, så de kan videreudvikle deres innovationer og komme med løsninger på udviklingsproblemer.

UNDP’s  arbejde med innovation sker i samarbejde med den private sektor, akademiske institutioner samt innovation hubs, nystartede virksomheder og sociale iværksættere. Disse initiativer er designet til at støtte opnåelsen af ​​verdensmålene for bæredygtig udvikling, især med henblik på målene vedrørende ligestilling, økonomisk vækst og fredelige samfund.

UNDP’s innovationsfacilitet blev etableret i 2014 med støtte fra den danske regering. Den understøtter UNDP’s kontorer og partnere til at teste nye måder at løse udviklingsproblemer på, finansierer eksperimenter og opskaleringer, og bidrager til en ny norm i organisationen om at ændre business as usual.

Lær mere om UNDP’s innovationsfacilitet på undp.org/innovation og følg @UNDP_innovation for at deltage i #inno4dev samtalen.

Kontaktinformation

Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, København, telefon: +45 5183 6228 - email: mette.fjalland@undp.org

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt