Evalueringskapacitet er afgørende for nye verdensmål

28-10-2015

New York- Den fjerde internationale konference om national evalueringskapacitet (NEC) finder lige nu sted i Bangkok. Fra den 26. til 30. oktober mødes regeringer, udviklingspartnere og institutionelle organisationer i den thailandske hovedstad for at diskutere vigtigheden af ​​national evalueringskapacitet i implementering af de nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som FN’s Generalforsamling vedtog i slutningen af september i år.

Temaet for årets NEC-konference er ”Blending Evaluation Principles with Development Practices to Change People’s Lives”. Det to dage lange møde er arrangeret af UNDP’s uafhængige evalueringskontor (IEO) i samarbejde med Thailands udenrigsministerium og UNDP’s regionale kontor for Asien og Stillehavet.

Opfyldelsen af de 17 bæredygtige verdensmål inden 2030 kræver forpligtelser fra alle parter og evidensbaserede tilgange. Derfor sætter konferencen fokus på forholdet mellem institutionel kapacitet og evalueringspraksisser blandt forskellige aktører. En stærk national evalueringskapacitet sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne, som er en forudsætning for bæredygtige udviklingsresultater.

"Målet med NEC- konferencerne er at støtte udviklingen af ​​nationale evalueringskapacitet. Det gør vi ved at støtte regeringer og partnere, der arbejder med UNDP. Dette er en vigtig del af vores bestræbelser på at forbedre evidensbaseret planlægning og programmering inden for UNDP og blandt vores partnere ", fortæller UNDP’s undergeneralsekretær, Gina Casar.

Blandt andet diskuteres evalueringsprincipperne for FN’s evalueringsgruppe (UNEG) og udviklingskapaciteten i UNDP’s regionale - og landekontorer.

NEC-konferencer afholdes hver andet år. Konferencerne er også en del af en bredere struktur, hvor UNEG samler forskellige FN-organer og udviklingspartnere for at øge samarbejdet med hinanden. Derudover skal arrangementerne øge forståelsen og værdsættelsen af evaluering som et kraftfuldt værktøj i offentlig ansvarlighed og læring.

I år har NEC også valgt at fokusere på deling af viden og evalueringspraksis gennem syd-syd samarbejde.

Læs mere om NEC-konferencen her.

 

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt