Social Good Summit sætter fokus på hvordan teknologi kan bruges til at skabe en bedre verden

19-09-2014

På søndag starter Social Good Summit i New York. Det er en to-dags konference, der afholdes 21-22. september, og som samler et dynamisk fællesskab af globale ledere, teknologi pionerer, FN-eksperter og græsrodsaktivister for at diskutere løsninger på de største udfordringer i vor tid. Årets tema, #2030NOW, stiller spørgsmålet: "Hvilken slags verden ønsker jeg at leve i år 2030?" Konferencen vil skabe et rum for idéudveksling for hvordan teknologi kan bruges til at skabe en bedre verden.

Under konferencen vil der være ”Meetups” i hele verden, hvor lokale kan bidrage med deres idéer til eller opfindelser på, hvordan de bruger teknologi til at skabe en bedre verden.

Dette års ”Meetups” omfatter en række spændende og unikke steder. I Ukraine, vil programmører diskutere deres nye app, der overvåger beskydningsskader i landet forårsaget af den nuværende konflikt, og dermed gør afgørende sikkerhedsoplysninger offentligt tilgængelige. I Sudan afholder UNDP en technologi konkurrence, hvor unge IT-iværksættere præsentere deres forretningsidéer og har mulighed for at vinde en innovationspris. I Georgien, vil sociale innovatører, UNDP medarbejdere og iværksættere afholde en workshop, hvis fokus er at forbedre servicen af "112" alarmnummeret, særligt for personer med handicap. Yderligere ”Meetups” finder sted i Afghanistan, Albanien, Aserbajdsjan, Burundi, Cameroun, Tchad, Kina, El Salvador, Guinea, Indonesien, Côte d'Ivoire, Japan, Libanon, Madagaskar, Marokko, Rwanda, Sierra Leone, Schweiz og Tunesien.

Udover de forskellige ”Meetups” rundt om i verden, vil konferencen i New York byde på et stærkt hold af internationale talere heriblandt; Helen Clark, chef for UNDP; Melinda Gates, medstifter af Bill & Melinda Gates Foundation; Alicia Keys, sanger og sangskriver; Edward Norton, skuespiller og FN Goodwill Ambassadør; Rick Stengel, Statssekretær for Public Diplomacy and Public Affairs i USA; Connie Britton, skuespiller og UNDP Goodwill Ambassadør; Michael Dell, grundlægger og CEO for Dell Inc .; Yael Maguire, direktør for Facebook Connectivity Lab; og Pharrell Williams, musiker og iværksætter.

Social Good Summit vil kunne følges online både via de sociale medier, Social Good Summit’s egen hjemmeside og via videoer.

For yderligere information se: http://www.undp.org/content/undp/en/home/presscenter/articles/2014/09/15/Social-Good-Summit-adds-over-60-new-global-meetups.html

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt