UNDP vurderet mest troværdig informationskilde

13-04-2018

Har du nogensinde overvejet på baggrund af hvilke data og analyser regeringer, politikere og andre beslutningstagere tager beslutninger? Uafhængige analyser fra AidData - et forsknings- og innovationslaboratorium – viser, at UNDP anses som en af de mest pålidelige og sikre kilder til information om udvikling. 

I den nyligt publicerede Decoding Data Use rapport afslører 3500 ledere fra 126 lav- og mellemindkomstlande, hvilke typer data og analyser, de bruger i forbindelse med deres arbejde, og fra hvilke kilder og for hvilke formål. Rapporten viser, at ledere fra lav- og mellemindkomstlande sætter data og analyser fra multilaterale organisationer øverst på deres liste af internationale informationskilder. UNDP er konsekvent rangeret som en af de bedste kilder, regeringsledere og beslutningstagere går til, for oplysninger om globale udviklingspolitiske tendenser. UNDP er top scorer samlet set, og ligger blandt de fire bedste udbydere i alle kategorier, der er undersøgt.

Rapporten fremhæver tre årsager til UNDP’s topscoring: UNDP’s langvarige tilstedeværelse og den stærke tillid, som UNDP nyder i de lande, vi arbejder i, samt UNDP’s brede og tværgående mandat med fokus på bæredygtig udvikling.

”I UNDP er vi naturligvis glade for resultatet, som understreger værdien af vores løbende investeringer i udviklingsdata og analysearbejde, og den enorme tillid, der er til UNDP i de lande, vi støtter”, siger Mette Fjalland, UNDP’s Partnerskabsrådgiver i Danmark.    

 

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt