Stormene Irma og Maria - er vi forberedte på den ny normatilstand?

21-11-2017

Debatindlæg af Irwin LaRocque og Achim Steiner



Hvordan genopbygger vi bedre efter orkaner, som forventes at slå til igen om få måneder?

Forestil dig at evakuere hele befolkningen i dit land i forbindelse med en kæmpe stor orkan, og at de to måneder senere stadig ikke kan flytte tilbage til deres hjem. Forestil dig så at skulle tilbringe adskillige nætter i et shelter, og næste dag gå en tur og se at dit lokalområde, by eller land var forvandlet til en apokalyptisk scene.

Det er ikke fiktion. De to på-hinanden-efterfølgende orkaner i kategori 5, Irma og Maria, er de mest kraftfulde, der nogensinde er målt i Atlanten. De fejede over Caribien i september, og deres knusende ødelæggelse tog mange liv, ødelagde infrastruktur og var dybt skadelige for økonomierne i små, klima-sårbare lande.

Hele øer blev komplet ødelagt, heriblandt Dominica og Barbuda, der er den mindste ø i ø-staten bestående af Antigua og Barbuda. Begge østater er medlem af det Caribiske Fællesskab (CARICOM). Anguilla og de britiske jomfruøer blev også helt ødelagt, mens Bahamas-øerne led alvorlige skade. Det samme gjorde Haiti, St. Kitts og Nevis. Alle øerne er medlemmer af CARICOM.

Øen St. Marten, der er delt mellem det hollandske Sint Maarten og det franske St. Martin, såvel som Cuba og den Dominikanske Republik blev også voldsomt påvirket. Det samme gjorde Puerto Rico og Florida i USA.


Økonomiske konsekvenser
Turisme og landbrug, der er de vigtigste økonomiske sektorer, har lidt under katastroferne. Det har medført tab af job for folk, der allerede har mistet deres hjem. De omfattende skadesvurderinger i Barbuda og Dominica er fortsat i gang, men den nuværende vurdering er, at genopbygningen vil koste mere end 3 milliarder US dollars.

Orkaner som Irma og Maria ændrer spillereglerne. Ikke engang i Caribien, der er en af verdens mest naturkatastrofe-truede regioner, har oplevet så omfattende ødelæggelser før. Forekomsten af på-hinanden-følgende orkaner i kategori 5 vidner om en faretruende ændring i både intensiteten og hyppigheden af klimarelaterede storme, og det varsler en ny normaltilstand.

Ifølge Verdensbankens rapport ”Turn down the Heat” forventes antallet af alvorlige orkaner at stige med 40%, hvis den globale temperatur stiger med 2°C – og helt op til 80%, hvis temperaturen stiger med 4°C. Rapporten bekræfter, at den heraf følgende stigning i havniveau vil have ødelæggende effekt på alle små udviklings-ø-stater, men særligt for dem i Caribien.


Bredt samarbejde
Efter orkanerne har regeringerne i Antigua, Barbuda og Dominica arbejdet sammen med den caribiske katastrofe-nødhjælpsorganisation, CDEMA, om de mest presserende opgaver i de berørte områder. Arbejdet foregået i samarbejde med FN, under delt ledelse af FN’s Udviklingsprogram UNDP and FN’s koordinationsenhed for nødhjælpsarbejde (UNOCHA). CARICOM medlemsstater, specialiserede institutioner, Frankrig, Venezuela, Storbritannien, USA og Den Internationale Røde Kors Komité er også tilstede i de berørte områder. Kvinder og mænd arbejder døgnet rundt på at genopbygge lokalsamfundene så de bliver stærkere og mere modstandsdygtige end før, så de kan håndtere den næste orkansæson, der allerede begynder om syv måneder.

Men at genopbygge indenfor rammerne af den øgede hyppighed og intensitet af disse naturkatastrofer er umulig uden international støtte, særligt når man tænker på, hvor klimasårbare og gældsbebyrdede disse små udviklings-ø-stater allerede er.


Klimaforandringer
Behovene er presserende. Men der er tre vigtige åbninger. For det første er det igangværende klimatopmøde - COP23 - i Bonn, Tyskland, som afholdes fra 6.-17. november, en afgørende mulighed for, at verden kan mødes og i fællesskab håndtere klimaforandringerne. For det andet afholdes der FN-CARICOM donor-konference den 21. november i FN’s hovedkvarter i New York, hvilket giver verden mulighed for at støtte de berørte caribiske lande med at genopbygge stærkere. Dette er især en oplagt mulighed med tanke på, at de caribiske stater har båret byrden af klimaforandringerne uden at have bidraget til problemet.

Og endeligt er det vigtigere end nogensinde, at det internationale samfund genovervejer de traditionelle kriterier for lempelig udviklingsfinansiering baseret på BNP pr. capita. De påvirkede nationer nægtes fuld adgang til sådanne finansieringer, fordi de rangeres som mellem-indkomstlande. Kriteriet bør tage højde for små udviklings-ø-staters økonomiske og miljømæssige sårbarhed.


Tid til handling
Det er tid til handling. Hvis caribiske lande skal nå verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030 har de brug for adgang til finansiering – herunder midler til klimatilpasning. I lyset af de presserende behov har UNDP, med lanceringen af den caribiske Human Development Report ”Multidimensional Progress: human resilience beyond income” sidste år, opfordret til en forbedring af kriterierne, der tager højde for forskellige indikatorer, eller velfærdsmålinger udover indkomst.

Hvis vi skal nå at afskaffe fattigdom inden 2030, som verdens ledere har lovet, er det afgørende at investere i at styrke den sociale, økonomiske og miljømæssige modstandskraft på alle niveauer – lokalt, nationalt og regionalt.  

En stærkere genopbygning vil være en afgørende del af denne indsats. Vi inviterer verden til at støtte de caribiske lande gennem global handling på klimaområdet og under CARICOM-FN donor-konferencen ”Opbyggelse af mere klima-resiliente samfund”. Vi må alle handle nu, inden det er for sent.

 

Irwin LaRocque er generalsekretær for det Caribiske Fællesskab (CARICOM)

Achim Steiner er chef for FN’s Udviklingsprogram UNDP

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt