Ny rapport måler Afrikas fremskridt på Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling

Miniature_2017_africa_sustainable_development_report

18-10-2017

Afrikas rapport for bæredygtig udvikling 2017: Måling af udviklingen indenfor Agenda 2063 og Verdensmålene” lanceres onsdag d. 18. oktober.

Rapporten er den første, der både måler Afrikas udvikling i implementeringen af Agenda 2030 og Agenda 2063. På samme måde som Agenda 2030 er verdens globale strategi for bæredygtig udvikling, er Agenda 2063 det afrikanske kontinents primære rammeaftale. Den bygger på afrikanernes egen idé om det Afrika de ønsker, og aftalen danner grundlag for Afrikas socioøkonomiske udviklingsstrategi over de næste 50 år.

Rapporten identificerer både muligheder og udfordringer relateret til implementeringen af agendaerne og anbefaler tiltag for at accelerere processen. Ét af studiets vigtigste bidrag er, at den etablerer et udgangspunkt for fremtidige målinger af udviklingsfremskridt. Rapportens omfang og analytiske dybde er begrænset af manglen på data, særligt i forhold til indikatorer for demokrati, regeringsførelse, menneskerettigheder og retssikkerhed.

Omkring 6 ud af 10 indikatorer for Verdensmålene kan ikke måles i Afrika grundet mangel på data. Derfor er styrkelsen af statistiske systemer på kontinentet afgørende for en vellykket håndtering af verdensmålene for bæredygtig udvikling og Agenda 2063, idet statistik understøtter den såkaldte evidensbaserede politik. Disaggregeringen af data i alder, køn, indkomst og geogratisk placering er nødvendig for at kunne yde målrettet støtte til grupper, som er i risiko for at blive ekskluderet i udviklingsprocessen.

Rapporten viser, at et svagt fremskidt inden for fattigdomsreduktion i Afrika, til trods for den øgede økonomiske vækst. Ekstrem fattigdom er faldet med 15% på 23 år, og kvinder og unge er særligt udsatte. Samtidig bidrager manglen på anstændige jobs og dårlige sociale velfærdsordninger til at øge fattigdommen, blandt dem, der er i arbejde. Omkring 60% af arbejdspladserne i Afrika anses for sårbare. Mindre en 1% af de arbejdsløse modtager understøttelse og kun 19% af afrikanerne (med undtagelse af Nordafrika) har velfærdsordninger.

Omvendt udgør den dramatiske stigning i adgangen til mobilnetværket en enorm mulighed for jobskabelse, og dermed for at styrke social og finansiel inklusion i Afrika. Fra 2010 til 2015 er andelen af mennesker med adgang til 3G-mobilnetsdækning steget fra 25% til 65%. Forskellige tiltag har gjort det muligt for marginaliserede grupper, der ikke tidligere har haft adgang til banker, at modtage finansielle ydelser, optage lån og oprette mobilkonti. Denne tendens forventes af kunne stimulere entreprenørskab blandt sårbare grupper og fremme inkluderende og bæredygtig vækst.

En vellykket implementering af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling og Agenda 2063 kræver en integreret tilgang i alle offentlige sektorer og samarbejde med privatsektor og civilsamfund.

Rapporten er et samarbejde mellem FN’s udviklingsprogram (UNDP), Kommissionene for den Afrikanske Union (AUC), FN’s Økonomiske Commission for Afrika (ECA) og Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB).

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt