Klimaforandringer er en trussel for både rige og fattige

13-10-2017

(Photo: UNDP/Haiti)

Af Achim Steiner, Patricia Espinosa og Robert Glasser

 

Fra Miami og Puerto Rico til Barbuda og Havana er ødelæggelserne fra årets orkansæson i Sydamerika og Caribienen en påmindelse om, at indvirkningerne af klimaforandringer ikke kender landegrænser.

I de seneste uger har orkaner i kategori 5 styrke påvirket hverdagen for millioner af mennesker i Caribien og på det Nord- og Sydamerikanske kontinent. Harvey, Irma og Maria gjorde særlig stor skade. Puerto Ricos godt 3,4 millioner indbyggere har kæmpet for at sikre basale behov som mad og vand, mens øen Barbuda er blevet ubeboelig, og adskillige personer er døde eller meldt savnet på øen Dominica, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Påvirkningen er dog ikke begrænset til denne del af verden. De rekordhøje oversvømmelser i Bangladesh, Indien og Nepal har gjort livsgrundlaget usikkert for omkring 40 millioner mennesker. Mere end 1.200 personer er døde og mange har mistet deres hjem, mens afgrøder er ødelagt og mange arbejdspladser er oversvømmet. På samme tid har 20 lande i Afrika erklæret tørkekatastrofer gennem de sidste 18 måneder, hvilket har medført at et stort antal mennesker er blevet fordrevet på Afrikas horn.

For de lande som er mindst udviklede kan konsekvenserne af katastroferne være yderst alvorlige, i det de ødelægger indbyggernes livsgrundlag og påvirker fremskridt indenfor sundhed og uddannelse. For udviklede- og mellemindkomstlande medfører det omfattende økonomiske tab i  ødelagt infrastruktur alene. For begge understrenger disse naturkatastrofer behovet for at håndtere det forandrede klima, som truer oftere og med større styrke.

 

Et (chokerende) tegn på hvordan fremtiden vil tegne sig?

Effekterne af et varmere klima kan ses på de seneste hændelser’s hyppighed og omfang, og de har været en øjenåbner for mange; selv for det store flertal, der har acceptereret videnskabens beviser på den menneskeskabte globale opvarmning.

Selvom det fortsat får begrænset medieopmærksomhed, at 4,2 millioner mennesker årligt dør for tidligt på grund af forurening, hovedsagelig som følge af udledning af gasser fra fossile brændstoffer, så er der ved at komme fokus på de varmeopfangende drivhusgassers effekt på ekstreme vejrfænomener.

Det kan ikke være anderledes, når konsekvenserne af disse vejrfænomer er så omfattende. Gennem de sidste to år har mere end 40 millioner mennesker, primært fra lande, der bidrager mindst til den globale opvarmning, blevet tvunget til at forlade deres hjem enten midlertidigt eller permanent, som følge af naturkatastrofer.

Der er bred enighed: De stigende temperaturer medfører øget vanddamp i atmosfæren, hvilket fører til højere nedbørsmængder og oversvømmelse i nogle områder og tørke i andre. Nogle områder oplever begge dele, eksempelvis Californien i år, der både havde rekordhøje oversvømmelser efterfulgt af en kraftig tørke.

TOPEX/Poseidon, den første satellit, der præcist målte stigningen i havniveauet, blev opsendt to uger før orkanen Andrew gik i land i Florida for 25 år siden. Målingerne har vist en global stigning på 3,4 mm pr. år siden da, hvilket tilsammen giver 8,5 cm over 25 år.

Stigningen og opvarmning af verdenshavene øger styrken af tropiske storme verden over. Vi vil fortsætte med at opleve de unormale og ofte uforudsete konsekvenser af den nuværende mængde  drivhusgas i atmosfæren i mange år frem.

I 2009 publicerede Swiss Re et studie, der fokuserede på Miami Dade, Broward og Palm Beach distrikterne i Florida, USA. Studiet tog afsæt i et scenarie med en moderat stigning i havniveauet i 2030’erne, hvilket svarer til den stigning, der allerede ses i dag. Studiet viste, at hvis en storm af samme størrelse som Andrew ramte dette velhavende område af USA i dag, ville det medføre økonomiske skader for mellem US$ 100-300 milliarder. Det vurderes i dag, at de økonomiske tab fra Harvey, Irma og Maria kan overgå Swiss Re’s estimater.

Begræns katastrofe-risiciene nu – og håndter klimaforandringerne på længere sigt

I Miami arbejdes der hårdt på at beskyttelse mod oversvømmelser, og der er afsat US$ 400 millioner til at finansiere havpumper samt forbedre veje og havdiger. Dette udgiftsniveau ligger uden for rækkevidde for de fleste lav- og mellemindkomstlande, der står til at miste store andele af deres BNP hver gang, de rammes af oversvømmelser og storme.

Selvom Paris-aftalen lægger os kurs mod en fremtid med begrænset CO2-udslip på verdensplan, vil vejen dertil være præget af pragmatisme og realiteterne i de enkelte lande. Effekterne af klimaforandringerne vil kunne mærkes i en rum tid, selvom CO2-udledningen forventes at falde i takt med, at landene imødegår deres selverklærede mål. Dette placerer verden i en situation, hvor der ikke er andet valg end at investere både i klimatilpasning og i reducering af katastrofe risici. At vælge denne vej er økonomisk fordelagtigt, sammenlignet med omkostningerne ved at genopbygge.

Det kræver internationalt samarbejde i større skala end det vi hidtil har set hvis vi skal gøre planeten mere modstandsdygtig overfor de negative effekter af den drivhusgasudledning, som vi vil opleve i mange år frem. Det langsigtede mål er at genoprette Jordens økologiske balance mellem udledningen og planetens naturlige absorptionsevne. Det er afgørende at huske, at den langsigtede nedsættelse af udledningen er den absolut vigtigste risiko-reduktionsstrategi vi har, og vi skal levere på den ambition.

FN’s klimakonference i Bonn her til november, under ledelse af den lille ø Fiji, giver mulighed for ikke kun at accelerere nedsættelsen af drivhusgasudledning, men også at styrke arbejdet med at sikre at håndteringen af klimarisici integreres i den samlede katastrofe-risiko håndtering. Fattigdom, hastig urbanisering, dårlig jordforvaltning, forværring af økosystemer og andre risikofaktorer vil forstærke klimaforandringernes påvirkning. I dag er det den internationale dag for katastrofe-reduktion, og vi opfordrer til en holistisk tilgang for at komme udfordringerne til livs.


Achim Steiner er chef for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) www.undp.org

Patricia Espinosa er chef for FN Climate Change www.unfccc.int

Robert Glasser er FN Generalsekretærs særlige repræsentant for Disaster Risk Reduction (DRR) og leder af FN’s kontor for DRR www.unisdr.org

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt