UNDP Human Development Report: Menneskelig udvikling for alle

22-03-2017

Den 21. marts, 2017 blev UNDP’s Human Development Report 2016 lanceret. I Danmark foregik det i FN Byen med mere end 130 deltagere. Blandt de mange interesserede var repræsentanter fra en lang række civilsamfundsorganisationer, tænketanke, journalister og ambassadefolk.

Jens Wandel, Asssisterende FN Generalsekretær og Direktør i UNDP, præsenterede rapporten, og Martin Bille Hermann, Direktør for Udviklingspolitik i Udenrigsministeriet reflekterede efterfølgende over rapporten ud fra den nye danske Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi Verden 2030. Soraya Ramoul, Direktør for Changing Diabetes i Novo Nordisk, leverede derefter et kort oplæg omkring hvordan Novo Nordisk, som privatsektor-aktør konkret arbejder for nå diabetesramte, som ofte er en overset og sårbar gruppe i mange udviklingslande.

Human Development Report 2016 med titlen Menneskelig udvikling for alle sætter fokus på det faktum, at de enorme fremskridt i menneskelig udvikling de sidste årtier desværre ikke er kommet alle til gode. Rapporten identificerer, hvem der er blevet ladt i stikken og hvorfor? Og byder på anbefalinger til hvad samfundet kan gøre for at overkomme de systemiske barrierer, det vil kræve for at opnå bæredygtig menneskelig udvikling for alle.

 

Lanceringen blev livestreamet af Magasinet Udvikling og findes her http://bit.ly/2nBUVlw¨

Den fulde rapport og øvrigt materiale findes her  http://report.hdr.undp.org/

Indlæg om HDR 2016 af Helen Clark, UNDP Administrator følger her:

Gør man status over den globale udvikling, er der uden tvivl sket imponerende fremskridt for de fleste lande, og for verden som helhed. Men trods disse fremskridt, er det også tilfældet at hundreder af millioner af mennesker, på tværs af mange lande, bliver ladt tilbage mens deres samfund gør fremskridt uden dem.  

I dag lancerer Stefan Löfven, Sveriges Statsminister, og jeg FN’s Udviklingsprograms 26. Human Development Report, "Menneskelig Udvikling for alle". Rapporten tager et dybdegående kig på hvordan lande, støttet af udviklingspartnere, hvor det er hensigtsmæssigt, kan blive bedre til at levere udviklingsresultater for alle deres borgere, og især for dem, der traditionelt har været sværest at nå.  

I de 25 år siden den første Human Development Report blev offentliggjort i 1990, er der sket betydelige forbedringer for milliarder af mennesker over hele kloden. I 1990 levede omkring 35 procent af menneskeheden i ekstrem fattigdom. I dag er tallet på under elleve procent. I samme periode er andelen af ​​børn, der dør, før de fylder fem år halveret, mere end 2 milliarder mennesker har fået adgang til forbedret sanitet, og mere end 2,5 milliarder har fået adgang til bedre drikkevand.  

Verden kan være stolt af disse resultater, men der er ikke plads til selvtilfredshed. Et betydeligt mindretal har ikke draget nytte af fremskridtene. Ofte er de end ikke inkluderet i officielle statistikker, og disse mennesker risikerer helt bogstaveligt at blive glemt - eller er allerede glemt. Opmærksomheden skal flyttes fra fokus på målinger af nationale gennemsnit for udviklingsfremskridt, til et større fokus på, hvad disse gennemsnit skjuler.  

Der har været en massiv ekspansion i størrelsen af ​​middelklassen i det globale syd. Samtidig er ulighed i mange lande vokset. Udryddelse af ekstrem fattigdom er fortsat en udfordring i mange lande, der har nået middel-indkomst status.  

Så hvad kan og bør gøres anderledes for klodens mest udsatte mennesker? Den nye globale Human Development Report indeholder en række vigtige punkter om kompleksiteten af ​​udfordringen, og hvordan den kunne takles.  

For eksempel står de, der er ladt tilbage, tit overfor en række barrierer. Ofte er det ikke blot det, at de mangler penge: de kan også have ringe eller slet ingen uddannelse, dårligt helbred, og ingen politisk stemme. Disse ulemper kan blive videregivet fra den ene generation til den næste, og derved  fastholde tragedien.  

Mange af dem på de laveste trin af samfundets stige tilhører grupper, der klarer sig dårligere og står over for lignende økonomiske, juridiske, politiske og kulturelle barrierer på tværs af mange regioner. Oprindelige folk udgør fem procent af verdens befolkning, men skønnes at omfatte femten procent af dem, der lever i ekstrem fattigdom. Handicappede står over for mange forhindringer for deltagelse i arbejdsområder og samfundslivet, som andre tager for givet. Kvinder tjener generelt mindre end mænd og er underrepræsenteret i beslutningsprocesser.  

Klar prioritet skal gives til centrale elementer af den menneskelige udvikling, med fokus på tilstrækkelig indkomst og adgang til væsentlige tjenester og social beskyttelse. Som supplement til disse foranstaltninger, skal mennesker overalt gives en stemme om beslutninger, der påvirker deres liv - noget de mest marginaliserede i mange samfund mangler. At have en stemme og en plads ved bordet er afgørende for at nå målene for 2030 Dagsorden om ikke at lade nogen i stikken.

 

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt