UNDP vurderer omfanget af ødelæggelser efter jordskælvet i Ecuador

28-04-2016

Næsten 7000 bygninger blev ødelagt og 1000 alvorligt beskadiget. Foto: Ugo Blanco / UNDP

En gruppe bestående af UNDP’s regionale ekspert for kriser og genopbygning, Ugo Blanco, UN-Habitat’s repræsentant, Esteban Leon, og viceminister for bolig og byudvikling i Ecuador, Jorge Navas, fløj over nogle af de mest ødelagte områder i Equador for at vurdere skaderne på infrastruktur og bygninger i de fem byer, der den 16. april blev hårdest ramt af jordskælvet. Formålet med turen var at vurdere mængden af sten og murbrokker, som det er nødvendigt at fjerne med det samme.

Næsten 7000 bygninger blev ødelagt og 1000 alvorligt beskadiget. UNDP arbejder nu for hurtige boligreparationer for at undgå, at flere familier bliver nødt til at flytte ind i midlertidige lejre.

UNDP har desuden åbnet et kontor i kystbyen Manta, cirka 260 kilometer uden for Quito, for bedre at kunne bistå tidlig genopbygning af de mest jordskælvsramte områder.

En online og mobil donationsplatform er ligeledes blevet oprettet for at indsamle midler til at hjælpe befolkningen. Donationerne vil blive fordelt på fem hovedområder: genopbygning af central infrastruktur; bortfjernelse af sten og murbrokker; reparationer på huse; kortsigtede beskæftigelsesmuligheder for indbyggerne i de berørte områder; og styrkelse af bæredygtige udvikling.

UNDP, der for andet år i træk rangerer som den mest gennemsigtige udviklingsorganisation i verden, vil forvalte midlerne sammen med de ecuadorianske myndigheder på både nationalt og lokalt plan og støtte den regerings-ledede koordinering af NGOer, FN-organisationer og andre partnere.

UNDP har indsat et hold af eksperter, der sammen med de offentlige myndigheder kan hjælpe med hurtigt at vurdere skader og behov, håndtere de store mængder af sten og murbrokker og koordinere genopbygningsindsatsen. 

UNDP’s eksperter vil yde teknisk bistand ved nedrivelse af usikre bygninger, der er i fare for at styrte sammen og rådgive omkring, hvordan murbrokkerne skal håndteres og genbruges, på samme måde som UNDP gjorde efter de store jordskælv i bl.a. Haiti og i Nepal.

Kontaktinformation

Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, København, telefon: +45 5183 6228 - email: mette.fjalland@undp.org

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt