Klimaaftalen i Paris: En hidtil uset mulighed for at beskytte vores planet

16-12-2015

Efter to ugers intensive forhandlinger i Paris underskrev 195 lande en ny klimaaftale.

"Aftalen i Paris er et udtryk for en fælles vilje til at beskytte vores planet og opbygge en mere modstandsdygtig og retfærdig verden for alle. Verden har nu en enestående mulighed for at beskytte vores planet samt fremme menneskelig udvikling ", siger UNDP’s chef Helen Clark i en erklæring om resultatet af COP21 i Paris.

Historisk aftale

Helen Clark bifalder det historiske udfald af klimakonferencen i Paris, som sender et stærkt signal om, at lande, både rige og fattige, er forpligtet til at arbejde sammen for at bekæmpe klimaforandringer.

"UNDP er sammen med sine partnere parat til at hjælpe med at oversætte, hvad der er aftalt i Paris til klimahandling, som vil gøre en afgørende forskel for mennesker og vores planet", siger Helen Clark.

Den nye aftale dækker alle afgørende områder, som er udpeget som essentielle for en skelsættende konklusion:

• afbødning – en reducering af CO2-udslip for at nå temperaturmålet;

• et gennemsigtigt system og global monitorering -  måling af klimaindsatsen;

• tilpasning - styrkelse landenes evner til at håndtere klimapåvirkninger;

• tab og skader – styrkelse af landes evner til at genopbygge efter klimapåvirkninger;

• støtte- herunder finansiering til nationer i opbyggelsen af en ren og modstandsdygtig fremtid.

Find detaljerne i den nye aftale her.

Nationalt fastsatte klimaforanstaltninger

Paris-aftalen kræver, at alle lande handler på klimaforandringer, men aftalen anerkender også nationernes forskellige situationer og omstændigheder. Ifølge aftalen, er landene ansvarlige for at tage de nødvendige trin i forhold til klimaafbødning og tilpasning.

Aftalen leverer en vej til at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader. Temperaturmålet kan justeres til 1,5 grader, da aftalen indeholder en mekanisme, som kan øge ambitionsniveauet.

Før aftalen indsendte lande officielt deres egne nationalt fastsatte klimaplaner. De har pligt til at gennemføre disse planer, og hvis de gør, vil det bøje kurven nedad i den forventede globale temperaturstigning.

Aftalen formaliserer ikke kun processen med at udvikle nationale planer, men indeholder også et bindende krav om at vurdere udviklingen af disse planer. Denne mekanisme kræver, at landene løbende opgradere deres forpligtelser og sikrer, at der ikke sker tilbageskridt.

I overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling

Aftale er et opråb fra regeringer om, at de er klar til at gennemføre verdensmålene for bæredygtig udvikling.

En stærk klimaaftale hjælper os med at nå verdensmålene. 12 af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling involverer klimaindsats i forhold til klimaforandringer, og mål 13 har et konkret fokus på klimaindsatsen.

Læs mere om verdensmålene her.

Kræver handling

Verden har aldrig før oplevet en så hurtig opvarmning, som vi oplever nu, og det er på grund af menneskelige aktiviteter.

Vi kan begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader, hvis vi handler nu. Vi har brug for alle lande og alle sektorer i samfundet til at handle nu. Det er i alles interesse,

Paris er en begyndelse - nu er vi nødt til at gennemføre aftalen. Men vi har taget et kæmpe skridt fremad med Paris-aftalen.

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt