Den internationale dag mod korruption: Break the chain

09-12-2015

Korruption er en alvorlig forbrydelse, der kan underminere den sociale og økonomiske udvikling i alle samfund.

Intet land, region eller samfund er immune. I år har UNDPog UNODC (United Nations Office on Drugs and Crime) udviklet en fælles global kampagne, der fokuserer på, hvordan korruption påvirker uddannelse, sundhed, retfærdighed, demokrati, velstand og udvikling.

Korruption underminerer menneskelig udvikling ved at forhindre adgang til offentlige tjenester, hvis midler udnyttes til private gevinster.

Korruption stjæler ressourcer og muligheder for de mest sårbare befolkningsgrupper. De mister muligheden for at forbedre deres liv, og korruption hindrer økonomiske udvikling ved at forvride markeder og skader dermed den private sektors integritet.

Korruption rammer i hjertet af demokratiet ved at erodere retsstatsprincipper, de demokratiske institutioner og ødelægger offentlighedens tillid til regeringer og ledere.

Korruption er et problem for alle lande, og omkostningerne er enorme:

• 683 millarder kroner betales i bestikkelse årligt     

• Korruption kan koste et land op til 17 procent af dens BNP 

• 12 billioner kroner er det totale omfang af illegale pengestrømme fra Afrika mellem 1970 og 2008 

UNDP er førende inden for korruptionsbekæmpelse og arbejder med regeringer rundt om i verden for at bekæmpe korruption og dens konsekvenser.

Gennem Global Anti-Corruption Initiative (GAIN) fokuserer UNDP på at styrke systemer, institutioner og civilt engagement for at nedkæmpe korruption samt styre og levere offentlige ressourcer bedre.

For at imødegå konsekvenserne af korruption og for at sikre, at offentlige midler går til de mest sårbare mennesker, hjælper UNDP lande med at udvikle fattigdomsorienteret politik, understøtter inkluderende planlægning, monitorering og beslutningstagning samt at integrere korruptionsbekæmpelse i planlægnings- og budgetteringsfasen.

Forebyggelse og nedkæmpelse af korruption kræver en omfattende tilgang, men det er kun muligt i et miljø af gennemsigtighed, ansvarlighed og med deltagelse af alle samfundets medlemmer. Regeringer, den private sektor, medier, civilsamfundsorganisationer og offentligheden må arbejde sammen for at dæmme op for denne forbrydelse.

Dette års fælles internationale kampagne sætter fokus på, hvordan korruption underminerer demokratiet og retsstaten, fører til brud på menneskerettigheder, fordrejer markeder, erodere livskvalitet og skaber grobund for organiseret kriminalitet, terrorisme og andre trusler mod menneskers sikkerhed.

Deltag i debatten på Twitter og tal imod korruption via #breakthechain

Besøg kampagnens hjemmeside på: www.anticorruptionday.org

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt