70 års jubilæum: Et stærkt FN. En bedre verden

23-10-2015

Den lille havfrue i Købehavn blev oplyst med blåt lørdag aften. Foto: UN City Copenhagen

Lørdag aften fejrede vi 70 års jubilæet for FN. Overalt i verden lyste 200 vartegn op i FN’s blåfarve som en del af den globale kampagne for at fejre fødselsdagen.

Eiffeltårnet i Paris, operahuset i Sydney, FN-hovedkvarteret i New York, Kristus-statuen i Rio og den kinesiske mur i Kina var blot nogle af de kendte bygningsværker, der blev belyst FN's blåfarve i løbet af lørdagen.

I de nordiske lande blev den lille havfrue og Tivoli i København, katedralen i Helsinki, Globen i Stockholm og Oslo-rådhus farvet med blåt lyst.

Se eksempler på billeder fra hele verden her

I 70 år har FN arbejdet ved frontlinjen i hele verden på grundpillerne menneskerettigheder, fred, sikkerhed og udvikling. FN blev grundlagt i 1945 efter 2. verdenskrig, hvor daværende 51 lande forpligtede sig til at opretholde international fred og sikkerhed, udvikle venskabelige forbindelser mellem nationerne, fremme sociale fremskridt samt promovere bedre levestandarder og menneskerettigheder.

FN mest er kendt for fredsbevarelse, fredsopbygning, konfliktforebyggelse og humanitær bistand, men der mange andre måder, hvorpå FN-systemet påvirker vores liv.

FN arbejder med en bred vifte af grundlæggende spørgsmål. Her er tre områder, hvor FN gør en forskel:

Fremme udvikling

FN har viet sin opmærksomhed og ressourcer til at fremme en bedre menneskelige levestandard, kompentencer og potentiale i hele verden. Siden 2000 har dette arbejde været styret af 2015-Målene, og ved udgangen af ​​dette år vil de nye verdensmål for bæredygtig udvikling lede den nye udviklingsdagsorden frem mod 2030.

For eksempel arbejder FN’s Udviklingsprogram (UNDP), som har personale i 170 lande, med at reducere fattigdom, fremme god regeringsførelse, adressere kriser og bevare miljøet.

Fremme demokrati

FN fremmer og styrker demokratiske institutioner og praksis rundt om i verden. Det gøres eksempelvis ved at hjælpe med afholdelsen af frie og retfærdige valg. FN har ydet valgbistand til mere end 100 lande og ofte på afgørende tidspunkter.

FN organiserede eller observerede historiske valg i 1990’erne i Cambodja, El Salvador, Sydafrika, Mozambique og Timor-Leste. På det seneste har FN ydet afgørende assistance ved demokratiske valg i Afghanistan, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Irak, Nepal, Sierra Leone og Sudan.

Modstandsdygtighed over for klimaforandringer

FN hjælper udviklingslande til at håndtere klimaforandringer og tilhørende udfordringer. For eksempel finansierer den Globale Miljøfacilitet, som b.la. består af UNDP og ni andre FN-organisationer, projekter i udviklingslande.

Den Globale Miljøfacilitet er den finansielle mekanisme i Klimakonventionen fra 1992 og afsætter årligt omkring 3,6 milliarder kroner til projekter med fokus på ny teknologi, energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtig transport.

FN’s Generalsekretær, Ban Ki-Moon, har i anledningen af 70 års jubilæet offentliggjort en erklæring. Læs den her.

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt