Genåbning af UNDP’s Governance Center i Oslo

12-06-2015

OGC-chef Sarah Lister og den norske kronprins Haakon. Foto: Tina Sølvberg

Den officielle åbning af UNDP’s Oslo Governance Center (OGC) fandt sted den 12. juni. Udenrigsminister Børge Brende og Helen Clark, chef for FN’s udviklingsprogram, stod for den officielle åbning.
 
Den norske kronprins Haakon, som er goodwill ambassadør for UNDP, deltog tidligere samme dag på den første af en række af OGC-seminarer om regeringsførelse og fredsopbygning.
 
Seminarserien har som mål at skabe dialog mellem myndigheder, FN, civilsamfund og forskere med specielt fokus på regeringsførelse i lande, som er i færd med at omforme sig til fredeligere og mere inkluderende samfund. 
 
OGC er et af seks globale centre i UNDP-regi, som arbejder med internationale udviklingsspørgsmål. Centeret, hvis hovedopgave er at tilrettelægge en global vidensdeling om regeringsførelse, blev etableret i 2002, og har været inde i en omstillingsperiode i løbet af det sidste år. OGC fik fornyet sit mandat i maj og ledes af briten Sarah Lister.
 
Inkluderende og effektiv regeringsførelse er afgørende for at skabe bæredygtig menneskelig udvikling. Dette gælder specielt i lande, som har været ramt af konflikter og kriser, og i lande, som er i overgangsfasen til en demokratisk styreform, fortalte Lister.
 
OGC arbejder derudover med at effektivisere regeringsførelse i forbindelse med udvindingen af naturressourcer, inkludering af kvinder i beslutningsprocesser og måling af udviklingsresultater – specielt inden starten af den nye post-2015 udviklingsagenda, som vil erstatte 2015 Målene i slutningen af 2015. 
 
OGC benytter sig af UNDP’s globale ekspertise indenfor menneskelig udvikling, demokratisk regeringsførelse, konfliktforebyggelse og fredsarbejde.
 
Centeret er del af UNDP’s Bureau for Policy and Programming Support (BPPS) i New York.
 
For mere information
Trygve Ølfarnes 
Deputy Director 
trygve.olfarnes@undp.org
+47 94156028
 

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt