UNDP fejrer 25 år med fokus på menneskelig udvikling

01-06-2015

Foto: UNDP/Pakistan

I 1990 udgav UNDP den første Human Development Rapport (HDR) i London. Med den blev begrebet menneskelig udvikling introduceret. Gennem de seneste 25 år er en ny HDR udgivet en gang om året, hvor den har bidraget med ny data og sat fokus på vigtige emner i den internationale udviklingsdebat. Med sit bidrag af ny viden og analytisk dybde har rapporterne i flere tilfælde været banebrydende og dagsordensættende.

HDR har været førende og nytænkende i måder at måle og visualisere menneskelig udvikling på. Rapportens introduktion af det Menneskelige Udviklingsindeks (HDI) gjorde op med den traditionelle måling af udvikling ud fra rene økonomiske termer og satte fokus på en ny og bredere forståelse af udvikling, ved ikke blot at se på indkomst, men også på gennemsnitlig levealder og uddannelsesniveau.

I anledningen af 25 års jubilæet udgiver vi et særligt nyhedsbrev, der viser nogle af de mest banebrydende Human Development Rapporter, som UNDP har udgivet gennem årene. Se specialudgaven af nyhedsbrevet ‘Human Development Today: Special Issue - 25 years of Human Development’ her. Og følg med i debatten på Twitter: #HumanDev25 og @HDRUNDP.

Læs mere på Human Development Rapportens hjemmeside, hvor du kan finde rapporterne og materiale fra de sidste 25 år, debatindlæg fra Nobelprisvindere og andre fremtrædende eksperter inden for udvikling over hele verden, banebrydende visualisering af menneskelig udvikling, nationale Human Development Rapporter og meget mere.

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt