Kirgisistan: 15.000 mennesker i områder ramt af radioaktivt affald får hjælp

05-03-2015

Uran produktionsanlægget i AK-TYUZ har skadet lokalsamfund. UNDP vil hjælpe dem på fode igen. FOTO UNDP KIRGISISTAN

Bishkek, Kirgisistan – Omkring 15.000 fattige og udsatte mennesker fra byer nær områder plaget af radioaktivt affald vil gennem et nyt UNDP projekt få hjælp til at overvåge miljøet, skabe arbejdspladser, øge levestandarden og styrke deres lokalsamfund.

Over to år, og med knap 1,5 millioner US dollars fra Rusland, skal projektet puste nyt liv i kriseramte lokale økonomier og styrke den socioøkonomiske infrastruktur i fem byer, der er hårdt ramt af at være oplagringssteder for radioaktivt affald fra uranproduktion.

Små tilskud vil blive givet til at styrke lokale forretningsinitiativer, og projektmedarbejdere vil arbejde med lokale embedsmænd for at styrke vækst og miljøbevidsthed. Specifikke projekter vil blive udarbejdet sammen med lokalsamfund og myndigheder.

"Vi håber, at vi sammen med deltagerne og projektpartnerne, vil være i stand til at overvinde den deprimerende situation i disse landsbyer. Vi har alle muligheder", sagde Alexander Avanesov, UNDP’s landechef  i Kirgisistan.

"Dette nye projekt er endnu et vigtig fælles initiativ, som er tilvejebragt med input fra eksperter fra Rusland, Kirgisistan, internationale eksperter, høringer i lokalsamfund og projektdeltagere", tilføjede han.

Projektmedarbejdere vil samarbejde med Kirgisistans Økonomiministerium og Ministeriet for nødsituationer, Den Internationale Atomenergi organisation, lokale myndigheder og lokalsamfund, erhvervsorganisationer, landmænd og iværksættere. De følgende byer er med i projektet: Min-Kush, Kaji-Say, Ak-Tyuz, Orlovka og Bordo.
 
Ruslands ambassadør i Kirgisistan Andrey Krutko sagde, "det er vigtigt, at projektet bliver implementeret af FN’s Udviklingsprogram. I december 2013 underskrev vi en donoraftale om et pilotprojekt omkring udvikling af Naryn regionen. Der er opnået meget i løbet af det seneste år - og Moskva håber, at det nye projekt vil blive et lige så godt eksempel på vores frugtbare samarbejde."

Projektet vil trække på russisk ekspertise i varslingssystemer og miljøovervågning og vil komplimentere andre indsatser, som er støttet af bl.a. Rusland og andre partnere, for at miljøsikre områderne og sætte skub i udviklingen.

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt