2,2 milliarder mennesker lever i eller tæt på fattigdom

24 jul 2014

image


PRESSEMEDDELELSE:

Årets Human Development Report fokuserer på menneskelig sårbarhed og modstandsdygtighed og opfordrer til indførelse af universelle velfærdsydelser, social beskyttelse og fuld beskæftigelse for at sikre holdbare udviklingsfremskridt

Tokyo, 24. juli 2014 — Vedvarende menneskelig sårbarhed er en trussel for fortsat udviklingsfremskridt. Udviklingsfremskridt vil hverken være retfærdige eller holdbare på sigt med mindre vi reducere den menneskelige sårbarhed. Sådan lyder hovedpræmissen for Human Development Report 2014, der blev lanceret af FN’s Udviklingsprogram UNDP i Tokyo i dag.

Under titlen Sustaining Human Progress: Reducing Vulnerabilities and Building Resilience giver rapporten et nyt perspektiv på sårbarhed og kommer med en række forslag til at styrke modstandsdygtighed.

Ifølge traditionelle indkomstbaserede mål for fattigdom lever 1,2 milliarder mennesker for under 7 kroner om dagen, hvilket er definitionen på ekstrem fattigdom. UNDP’s Flerdimensionelle Fattigdomsindeks estimerer imidlertid, at næsten 1,5 milliarder mennesker fordelt på 91 lande lever i fattigdom med mangler på basale områder som sundhed, uddannelse og generelle levevilkår. Og næsten 800 millioner mennesker lever i overhængende fare for at falde tilbage i fattigdom i tilfælde af en krise. Det giver samlet over 2,2 milliarder mennesker i eller tæt på fattigdom.    

“Hvis vi håndtere sårbarheder på den rigtige måde, kan alle mennesker få gavn af udviklingsfremskridtet, og på den måde kan vi gøre den menneskelige udvikling mere retfærdig og holdbar,” sagde UNDP’s øverste chef Helen Clark ved lanceringen.
Human Development Report 2014 kommer på et kritisk tidspunkt, netop som opmærksomheden samles omkring udformningen af den næste udviklingsdagsorden, der skal erstatte 2015-Målene.

Øget fokus på barriererne for fremskridt
Rapporten viser, at hastigheden for menneskelig udvikling er faldende, målt ud fra det Menneskelige Udviklingsindeks (HDI). Finansielle kriser, udsving i fødevarepriser, naturkatastrofer og voldelige konflikter udgør alle trusler for udviklingsfremskridt.

"Bekæmpelse af både fattigdom og menneskers sårbarhed så de ikke falder tilbage i fattigdom bør være centrale mål i den næste udviklingsdagsorden efter 2015” argumenterer rapporten. ”Udryddelse af ekstrem fattigdom handler ikke blot om at nå i mål, det handler også om at blive der.”

Hvem er sårbare og hvorfor?
“At reducere sårbarhed er en nøgleingrediens i enhver dagsorden der søger at fremme menneskelig udvikling,” skriver nobelprismodtageren Joseph Stiglitz i et bidrag til rapporten. “[Vi] er nødt til at tilgå emnet fra et bredt, systemisk perspektiv.”

Netop sådan et perspektiv tager årets rapport, der med udgangspunkt i menneskelig udvikling ser med friske øjne på sårbarhed som en forstærkende risikofaktor for udvikling.  
Den undersøger strukturelle sårbarheder – de sårbarheder, der har udviklet sig over tid og er forværret som følge af diskrimination og institutionelle svagheder og som særlig rammer de fattige, kvinder, migranter, handikappede, oprindelige folk og de ældre. For eksempel lever 80% af alle verdens ældre uden social beskyttelse, og en stor del er samtidig fattige og funktionshæmmet.

Rapporten introducerer også ideen om livscyklus-sårbarhed, der har fokus på de tidspunkter og stadier i livet, hvor udefrakommende begivenheder som kriser og katastrofer kan have større konsekvenser for et menneskes velvære og udvikling end andre tidspunkter. Særlig kritiske stadier er et barns første 1.000 levedage, overgangen fra skoleliv til arbejdsliv og tilbagetrækningen fra arbejdslivet.

Et menneskes evner, viden og kompetencer opbygges gennem hele livet, og skal plejes og vedligeholdes. Disse livskompetencer påvirkes af hvor meget, der investeres i at opbygge dem. Tidlige investering eller mangel på samme kan have langvarige konsekvenser.
Rapporten fremhæver et eksempel fra Ecuador, der viser, at fattige børn har et ringere udviklet ordforråd end mere velstillede børn allerede ved seksårsalderen, dvs. før skolestart. Investeringer i den tidlige barndom er derfor kritisk.

Fattige lande har råd til at indføre universelle basale velfærdsydelser
Rapporten opfordrer til indførelse af universelle basale velfærdsydelser med det formål at styrke modstandsdygtigheden – og afviser at kun rige lande har råd. Den præsenterer en komparativ analyse af lande på forskellige udviklingsniveauer og med forskellige politiske systemer, der har implementeret sociale velfærdspolitikker.

Disse lande inkluderer ikke kun de kendte velfærdsstater som Danmark, Norge og Sverige, men også hurtigt voksende økonomier som Sydkorea og udviklingslande som Costa Rica.  
“Disse lande startede med at indføre forskellige former for sociale forsikringssystemer på et tidspunkt, hvor deres bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger var lavere end Indiens og Pakistans er i dag,” konstaterer rapporten.

Samtidig kan der imidlertid også være situationer, hvor ”lige muligheder kræver ulige behandling,” bemærker Khalid Malik, der er direktør for UNDP’s Human Development Report Office. ”Der kan være behov for at yde mere støtte og flere ressourcer til de fattige, de udstøtte og de marginaliserende grupper.”

Fuld beskæftigelse skal tilbage øverst på den globale udviklingsdagsorden
Rapporten anbefaler regeringer at forpligte sig igen til målet om fuld beskæftigelse. Et mål, som røg ud efter oliekriserne i 1970’erne.  

Den argumenterer for, at fuld beskæftigelse ikke blot har værdi for den enkelte arbejder, men også bidrager i væsentligt omfang til social stabilitet og sammenhæng.
Rapporten anderkender de udfordringer, som udviklingslande står overfor i forhold til at sikre fuld beskæftigelse, og opfordre til at fokusere på strukturelle ændringer transformation, der gradvist inkorporerer mere af arbejdsstyrken i den formelle sektor. Det indebærer en overgang fra landbrug til industri og servicetjenester med understøttende investeringer i infrastruktur og uddannelse.

Social beskyttelse er muligt selv i fattige lande
Hovedparten af verdens befolkning lever under utilstrækkelig social beskyttelse såsom pension og arbejdsløshedsforsikring. Rapporten argumenterer for, at sådanne ydelser kan gennemføres af alle lande uanset udviklingsniveau.

“Tilvejebringelse af et basalt socialt sikkerhedsnet for alle verdens fattige ville koste mindre end 2 procent af det globale BNP,” fremfører rapporten. Beregninger af udgifterne i 12 afrikanske og asiatiske lavindkomstlande til at indføre basal social beskyttelse – herunder universelle alders- og invalidepensioner, grundlæggende børnepasningsydelser, universel adgang til grundlæggende sundhedsydelser, social bistand og et 100-dages beskæftigelsesprogram – varierer fra omkring 10% af BNP i Burkina Faso til mindre end 4% af BNP i Indien.  

”En grundlæggende social beskyttelsespakke er økonomisk mulig, hvis lavindkomstlande omfordeler midler og øger de nationale ressourcer, og hvis det international donorsamfund støtter det arbejde,” konstaterer rapporten.

Global koordination og handling er nødvendigt
Rapporten opfordrer også til stærkere kollektiv handling og mere global koordination og engagement for at styrke modstandsdygtigheden over for de sårbarheder, som i stigende grad både skabes og har konsekvenser globalt.

Mange trusler – det være sig finansielle kriser, klimaforandringer, konflikter eller flygtningestrømme – er af natur transnationale, men effekterne af disse kriser mærkes især lokalt og nationalt og er ofte overlappende. I Niger, hvor man i lighed med andre lande i regionen har oplevet alvorlige fødevare- og ernæringskriser som følge af en række længere tørkeperioder, skulle man samtidig også håndtere store udfordringer forbundet med de tusindvis af flygtninge, der flygtede ind over landets grænser fra konflikten i nabolandet Mali.

Transnationale trusler kan ikke løses af enkelt lande – de kræver et nyt fokus fra det internationale samfund, der rækker ud over kortsigtede reaktioner såsom humanitær hjælp, argumenterer rapporten.

På den baggrund efterspørger “international konsensus om universel social beskyttelse” som en del af post-2015 dagsordenen.

* * *

Om denne rapport: Human Development Rapporten er en redaktionelt uafhængig publikation fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP). Besøg venligst www.undp.dk eller http://hdr.undp.org/en/2014-report/press for at downloade den fulde version af rapporten, som er tilgængelig på forskellige sprog. Hjemmesiden indeholder også yderligere reference materiale om rapportens indekser og specifikke regionale implikationer.        

For yderligere information:
Mette Fjalland, UNDP Nordic Office, København, telefon: +45 5183 6228 - email: mette.fjalland@undp.org
Anna Ortubia, UNDP’s Human Development Report Office, New York, telefon: +1 212 906 5964 – email: anna.ortubia@undp.org,  

* * *

UNDP er FN’s største udviklingsorganisation med et bredt mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Vi arbejder med fattigdomsbekæmpelse, ansvarlig regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning, miljøbeskyttelse og ligestilling. Dette søges opnået gennem integrerede programmer, national kapacitetsopbygning, teknisk rådgivning samt partnerskaber med nationale og internationale aktører. UNDP’s globale vidensnetværk og engagement strækker sig over mere end 170 lande, hvor vi arbejder i tæt samarbejde med regeringer, forskellige organisationer, privatsektoren og andre FN-organisationer.
UNDP spiller ligeledes en central rolle i at sikre et mere sammenhængende og dynamisk FN. Som formand for FN’s udviklingsgruppe i New York og som koordinator for FN på landeniveau, arbejder UNDP på at styrke samarbejdet mellem FN organisationerne.

Pressekontakt

København:
Mette Fjalland, FN’s Udviklingsprogram UNDP
mette.fjalland@undp.org
+45 51 83 62 28

New York:
Anna Ortubia, UNDP Headquarters
anna.ortubia@undp.org
+1 212 906 5964

Læs rapporten
thumbnail

Læs den helt nye rapport eller et sammendrag med alle nøgleinformationer

Gå til rapportens hjemmeside
Mere information

hjemmesiden for UNDP's Human Development Reports kan du læse tidligere rapporter foruden regionale og nationale Human Development Reports. Du kan også læse mere om, hvordan rapporterne bliver til og det datamateriale, der ligger til grund for dem, og du kan blive klogere på de indekser, der årligt præsenteres som del af den globale rapport.

Gå til hjemmesiden for UNDP's HDR