Fodboldstjerner spiller for genopbygningsarbejdet i Filippinerne

05 mar 2014

The Match Against Poverty samler årligt nogle af verdens bedste fodboldspillere for at spille en kamp mod fattigdom. I går spilledes årets kamp i Bern i Schweiz, og alle indtægterne går til Filippinerne.
 
Kampen mod fattigdom blev første gang spillet i 2003 og blev startet op af UNDP's Goodwill-ambassadører, Zinédine Zidane og Ronaldo.
 
I år går indtægterne til UNDP's genopbygningsarbejde i Filippinerne, der blev hårdt ramt af tyfonen Haiyan i november sidste år.
 
"Vores mål er, at indtægterne fra dagens kamp vil bidrage til genopbygningsarbejdet i Filippinerne og gøre det lettere for de overlevende at reetablere deres liv", siger UNDP's øverste chef, Helen Clark.
 
I kampen spillede blandt andet UNDP's Goodwill-ambassadør Marta Vieira da Silva, der til daglig spiller i Tyresö FF i Sverige. Hun har tidligere spillet for Umeå IK, også i Sverige, og regnes som en af verdens bedste fodboldspillere.