Den Internationale Aids dag 2013

01 dec 2013

imagePlakat til promovering af Aids-dagen lavet af en lokal NGO i Lesotho. UN Photo/G Pirozzi

Den Internationale Aids dag er blevet markeret den 1. december hvert år siden 1988. Aids dagen giver folk mulighed for at forene sig i kampen mod hiv og aids og at vise deres støtte til mennesker, der er berørte af sygdommen.
Ca. 34 millioner mennesker lever i dag med hiv. Omkring 1,7 millioner mennesker døde på grund af aids i 2012.
Der er sket store fremskridt i kampen mod hiv og aids, men der er fortsat behov for en stor indsats. UNDP hjælper lande med at fremhæve indsatser overfor hiv og aids i nationale strategier for at styrke  både menneskerettigheder og arbejdet med 2015 Målene.

FNs generalsekretær Ban Ki-moon glæder sig over udviklingen i verden og at vi er kommet langt i kampen mod hiv og aids. Dog viser UNAIDS 2013 rapport, at antallet af nye infektioner er stigende i flere lande. "Derfor må vi arbejde sammen for at bryde med diskrimination og ændre love, som modvirker den positive udvikling."

Læs den fulde erklæring fra Ban Ki-moon.