Ny FN rapport om 2015 -Mål #8

Bedre adgang til handel, medicin og teknologi hjælper lande med at bekæmpe fattigdom

19 sep 2013

image

Blandede resultater når det gælder forpligtelser fra donorlandene, men 2015-Målene bidrager fortsat til fremgang.

New York, 19. september 2013: Udviklingslande har fået bedre adgang til teknologi og markeder i rige lande. De har også fået bedre adgang til livsvigtig medicin og større gældslettelse. I følge en ny rapport, der lanceres af FN i dag, må donorlandene dog forny deres forpligtelser til at øge bistanden og åbne større andele af deres markeder, hvis vi skal nå 2015-Målene.

Den seneste statistik over 2015-Målene viser, at vi har nået målene for halvering af fattigdom, øget adgang til rent vand, forbedret levevilkår for slumbeboere og lige ret til grundskole uddannelse for drenge og piger. Der er også opnåede betydelige fremskridt indenfor skoleuddannelse, børne- og mødredødelighed samt bekæmpelse af smitsomme sygdomme som HIV, TB og malaria, omend der fortsat er noget vej endnu til vi er i mål på disse områder.

MDG Gap Task Force Report 2013, med titlen The Global Partnership for Development: The Challenge We Face offentliggøres i dag og giver en status på hvordan det går specifikt med Mål 8 og det globale partnerskab for udvikling. Dette partnerskab omfatter ikke bare bistand, men også handel, gældslettelse samt adgang til livsvigtig medicin og teknologi.

"Billedet er blandet, siger FN's Generalsekretær Ban Ki-moon. Vi kan gøre det bedre. Den bedste måde at forberede sig på post-2015 æraen er at vise, at når det internationale samfund forpligter sig til et globalt partnerskab for udvikling, betyder det, at de mener det og at de stiller deres ressourcer til rådighed, der hvor de er mest tiltrængt.

For at gøre det globale partnerskab af FN's Medlemsstater, internationale organisationer, civil samfund, privatsektoren og andre, anbefaler rapporten bl.a at stoppe skatteunddragelse, forbedre sikkerhedsstandarderne i industrien, adressere uholdbare gældsforhold, styrke den finansielle regulering og global handel, samt opfordre alle parter til at leve op til de forpligtelser, de allerede har afgivet for at nå 2015-målene.

Officiel udviklingsbistand blev skåret for andet år i træk i 2012 og faldt med 4% til USD 125,9 mia. fra USD 134 mia. i 2011. Rapporten bemærkede, at de vigtigste årsager til faldet i bistanden var budgetstramninger i EU-landene. Bilateral bistand til de 49 mindst udviklede lande faldt med 12,8% til knap USD 26 mia. i 2012. Bilateral bistand til Afrika syd for Sahara faldt for første gang siden 2007, med et totalt bidrag på USD 26,2 mia. i 2012, et fald på 7,9%.

Samtidig øgede flere lande bistanden i 2012 heriblandt Australien, Østrig, Island, New Zealand, Sydkorea, Schweiz og Storbritannien deres bistandsbudgetter. Men fortsat kun fem lande møder målet og den internationale forpligtigelse til at bidrage med 0,7% af BNI i bistand: Danmark, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige.

Download pressemeddelelse på dansk

 

Kontakt

Mette Fjalland, kommunikationsansvarlig for Danmark
UNDP’s nordiske kontor
FN Byen, Marmorvej 51, 2100 København Ø
mette.fjalland@undp.org
/ Tlf. 5183 6228