”Konsultationsprocessen skal ikke mindst bruges til at opbygge et bredt ejerskab af den nye udviklingsramme”,

22 mar 2013

Det sagde Charles Abugre Akelyira ved første debatmøde omkring Post-2015 dagsordenen, som UNDP’s nordiske kontor havde arrangeret den 6. februar 2013.

UNDP’s nordiske kontor havde inviteret Charles Abugre Akelyira, chef for 2015-Mål kampagnen i Afrika, til at holde et oplæg om sit syn på post-2015 konsultationerne set i lyset af erfaringerne fra 2015-målene. I arrangementet deltog også det danske ngo-netværk Forum for Rettigheder og Diversitet (FORDI), som præsenterede det danske civilsamfunds indspark til post-2015 debatten.

Efter arrangementet stillede vi Charles Abugre fem spørgsmål bl.a. omkring hans forventninger til post-2015 konsultationsprocessen og hvilken rolle han mente Danmark kunne spille i processen. Svarene sammenfatter hovedpunkterne i hans oplæg.

Q1: Hvad har vi lært af 2015-Målene og hvad skal vi holde os for øje i forberedelserne af den ny udviklingsramme?
CAA: ”Legitimitet, vil jeg sige, som bygger på et bredt ejerskab og en forhandlet aftale. The Millennium Declaration var resultatet af en forhandling – det var 2015-Målene ikke. 2015-Målene havde ingen ejere udenfor FN systemet, de internationale finansielle institutioner og OECD, der udarbejdede dem. Resultatet var, at vi mistede 4-5 år af implementeringsfasen på grund af modstand fra flere sider og mangel på klarhed omkring den operative ramme. Forhåbentligt vil konsultationsprocessen fører til en mere gennemsigtig og inkluderende ramme for forhandlingerne, som vil sikre en dagsorden, der ikke kun overgår 2015-Målene i ambitioner, men som også er konkret, målbar og fleksibel i forhold til landenes forskellige udviklingsstadier.”

Q2: Efter din mening, hvad skal være anderledes i den nye udviklingsramme?
CAA: ”Jeg vil fremhæve fem ting: 1) Den nye udviklingsramme bør handle om udvikling i alle lande, dvs. at den skal adressere menneskelige behov gennem kompetente økonomier, effektive serviceydelser og social sikring for fattige, marginaliserede og svage grupper. Det betyder, at den nye udviklingsramme ikke kun skal gælde for udviklingslande, men for alle lande. 2) Den nye udviklingsramme bør have højere ambitioner end den første – bekæmpelse af absolut fattigdom og universel adgang til basale goder. 3) Den nye udviklingsramme bør formidle værdierne i Millennium Declaration klarere – især med hensyn til retfærdighed og lighed både nationalt og globalt. Og den bør styrke personlige friheder. 4) Den nye udviklingsramme skal især tage ved lære af det nedslående resultat fra det ottende 2015-Mål og have meget bedre, indbyggede kontrolmekanismer. 5) Implementeringen og financieringen af den nye udviklingsramme bør ledes af princippet om ”fælles, men differentierede forpligtelser og kapaciteter”. Med det mener jeg, at det overordnede ansvar for implementeringen af denne udviklingsramme bør ligge hos hver enkelt regering gennem mobilisering af nationale ressourcer. Naar det er sagt, mener jeg at rige lande har et ansvar for at sikre at fattige lande kan mobilisere og fastholde deres ressourcer, og at de kan mobilisere supplerende udenlandsk kapital retfærdigt og til en overkommelig pris.”

Q3: Hvad ser du som de største udfordringer i post-2015 konsultationsprocessen?
CAA: ”Jeg ser fem overordnede udfordringer:

1) Det faktum, at de udviklede lande ikke afholder nationale konsultationer på linje med udviklingslandene, kan meget vel underminere forventningerne om, at post-2015 dagsordenen bliver virkelig global.

2) At der er forvirring om tidsrammen for konsultationerne. Det er uklart for mange, hvornår konsultationsprocessen er endeligt afsluttet. Er det i maj når High Level Panel udkommer med sin rapport? Er det i september når FN Generalsekretæren fremsætter sin rapport? Er det i slutningen af 2014 når Open Working Group muligvis lancere deres rapport, eller er det først, når den nye aftale er færdigforhandlet? Forvirringen kan begrænse effektiviteten og bredden i konsultationerne.

3) At den prioriterede dagsorden i sandhed reflekterer synspunkterne fra menneskehedens mangfoldighed – især de fattige og de marginaliserede. MyWorld undersøgelsen er en enestående mulighed for at mobilisere holdninger fra millioner af mennesker gennem flere medier – sms, online og papirbaseret/offline. Desværre er den ikke ordentlig finansieret.

4) At post-2015 processen og Open Working Group hurtigt konvergerer.

5) Den sandsynlige mulighed for at de ambitioner og forventninger der skabes, ikke kan indfries, fordi diskussionen om finansieringen halter efter. Vi kan derfor risikere at gentage fejlene fra 2015-Målene ved ikke at diskutere forventninger og finansiering samtidig. Det kommende HLP møde i Bali åbner op for sådan en mulighed. Men Bali mødet foregår desværre uden forud konsultationer på regionalt plan.”

Q4: Ud fra hvilke kriterier skal vi måle successen af post-2015 konsultationerne?
CAA: ”Det ultimative kriterium er implementering. En vigtig indikator vil være, hvor lang tid der går mellem den endelige aftale og implementering. Det tog mindst fire år at udrulle 2015-Målene. Det andet kriterium er rammerne for ansvarliggoerelsen og rapportering. Det skal være indbygget i aftalen. Skal det være frivilligt eller obligatorisk? Og hvordan kan vi drage nytte af laeren fra de nuværende ansvarsmekanismer i internationale systemer i forhold til den nye udviklingsramme? For det tredje bør det være de nationale regeringer, der har ejerskab over post-2015 processen for at sikre, at den finder vej direkte til den nationale planlægning og budgettering.”

Q5: Hvad er dine forventninger til Danmarks bidrag til konsultationsprocessen?
CAA: ”Danmark har mange ting at tilbyde. For det første er Danmarks socialdemokratiske karakter et levende bevis på, at socialsikring af alle og et lige samfund er muligt; og at dette sammen med det relativt høje skattetryk, der finansiere det, ikke nødvendigvis hæmmer økonomisk udvikling, men at alle interesser – den private sektor, de relativt fattige osv. – nyder godt af sådan et samfund.

For det andet har Danmark indført en international udviklingspolitik baseret på en menneskerettighedsbaserede tilgang. Eftersom menneskerettigheder er blevet et centralt element i den spirende post-2015 dagsorden kan det have stor betydning for alle samfund og specielt post-2015 dagsordnen, hvordan Danmark operationaliserer den menneskerettighedsbaserede tilgang.

For det tredje viser det faktum, at Danmark er vært for de globale konsultationer om ulighed, at Danmark er stærkt engageret i en relativt lige og retfærdig verden. Dette engagement bør ikke ende efter 2-dags arrangementet i København, men også udmoentes gennem Danmarks operationer på landeniveau. Det vil ligeledes være særlig nyttigt for Danmark at fortsætte sit samarbejde med FN – UNICEF, UN Women, UNDP – og støtte nationale og regionale konsultationer om ulighed efter arrangementet i København.

Endelig bør Danmark aktivt støtte og opfordre til en national konsultation i Danmark som bevis på Danmarks engagement i en reel global post-2015 dagsorden – en der gælder for både Danmark ligeså meget som for f.eks. Ghana – kontekstualiseret ud fra deres forskellig økonomisk og social virkelighed.”

***


thumbnail


Charles Abugre Akelyira, Director of UN Millennium Campaign in Africa


A Ghanaian national, Charles Abugre Akelyira brings to the Campaign over 20 years of antipoverty campaigning and is a leading intellectual from the African continent. Prior to joining the Campaign, Charles worked at ChristianAid, where he was the Head of the Global Policy and Advocacy Division, based in the UK. During that time he was a visiting gender and macroeconomics lecturer at the University of Utah and the Levi Institute in New York and was also a lecturer and research fellow at the University of Wales in Swansea. Prior to those roles, Charles was Executive Director of the Integrated Social Development Centre (ISODEC) and Coordinator of the Africa Secretariat of the Third World Network, both in Ghana.

He also has extensive experience with various consultancies and missions related to evaluations, reviews, programme development, capacity development, and research and analysis both within Ghana and the UK but also Nigeria, Tanzania, Sierra Leone, Eritrea, Ethiopia, South Africa, Netherlands, and the US, among other countries.

Charles holds a Master’s degree in development economics from the Institute of Social Studies in The Hague, Netherlands, a Bachelor’s degree in economics and geography from the University of Ghana in Accra, and is a Doctoral Candidate at the University of Wales, Swansea, UK.


Mette Fjalland, UNDP’s nordiske kontor, mette.fjalland@undp.org, Tlf. 5183-6228.