De fleste afghanere har respekt for politiet og ser det som en prestigefyldt beskæftigelse siger uafhængig undersøgelse

31 jan 2012

En national, uafhængig undersøgelse af 7278 afghanere afslører at 81% har respekt for politiet.

Kabul, 31. januar 2012 – Indenrigsministeriet har i dag udgivet en uafhængig undersøgelse af, hvordan befolkningen opfatter politiet. Undersøgelsen, som er den tredje i rækken af årlige undersøgelser viser, at mange nøglemålinger har ændret sig i positiv retning over de sidste 3 år samtidig med at andre indikatorer er forblevet positive.

Den afghanske undersøgelse – The Police Perception Survey 2011: The Afghan Perspective - viser en stigning på 8%, som bringer antallet af afghanere, der udtrykker personlig respekt for politiet op på 81%. Antallet af mennesker, der anser politifaget for en prestigefyldt beskæftigelse er steget med 6% og er nu oppe på 75%. Der er ligeledes sket en stigning på 3% af mennesker, der har tillid til politiet, som nu samlet set er oppe på 74%.

Kvindelige betjente bliver også i stigende grad accepteret. 53% af de adspurgte synes det er en god idé at have kvindelige betjente i samfundet. Det er 8% flere end sidste år.

”Den uafhængige undersøgelse viser en stigende tillid til politiet samtidig med at folk  identificerer områder, der kan forbedres. Der er blevet gjort meget for at professionalisere politiet, men der er behov for mere især i overgangsperioden. Undersøgelsen vil blive brugt til at bygge videre på successerne og forbedre, hvor der er behov for det”, sagde Indenrigsminister General Bismillah Mohammadi.

Undersøgelsen af 7278 afghanere (4111 mænd og 3167 kvinder) blev udført i alle 34 provinser af ACSOR (Afghan Centre for Socio-Economic and Opinion Research). Undersøgelsen blev finansieret af UNDP’s Law and Order Trust Fund for Afghanistan project (LOFTA).

Undersøgelsen viser også markante regionale forskelle i opfattelsen. I sydvest regionen er vuderingen steget fra 48 til 67% til fordel for politiet bl.a. pga en stor indsats for forbedring af sikkerhedssituationen og udviklingen generelt. Også i det centrale/Hazarjat region er der noteret fremgang og i mindre udstrækning i den nordlige region. I nogle områder er opfattelsen af politiet gået i negativ retning, som for eksempel i centrum af Kabul og i de øst- og vestlige områder af landet, hvor kriminaliteten og dens ofre er steget.

Samlet set fremhæver undersøgelsen, at opfattelsen af den afghanske politistyrke er blevet styrket af de igangværende bestræbelser på at udvide politiets tilstedeværelse, øge deres effektivitet og indsats i lokal samfundene. Undersøgelsen fremhæver dog samtidig, at korruption fortsat er et væsentligt problem (selvom den er faldet med 7% siden 2010) ligesom andre former for embedsmisbrug i form af overdreven brug af fysisk vold og partiskhed.

For mere information kontakt:
Sediq Sediqqi, Director of Public Relations and Spokesperson, MOI
Tel: +93 (0) 795225002
Sediq.sediqqi@moi.gov.af