UNDP giver offentlig adgang til flere finansielle data

29 nov 2011

Data om finansieringen af UNDP’s aktiviteter i den seneste regnskabsperiode er nu blevet tilgængelig for offentligheden takket være en ny dataportal.

Den nyåbnede portal, http://data.undp.org, giver folk mulighed for at følge udviklingsbistanden og hjælper regeringer i udviklingslande til at bruge den mere effektivt.
”Det er vigtigt for UNDP at være en transparent organisation og ansvarlig for alle de bidrag vi modtager” udtaler UNDP’s øverste chef Helen Clark. ”Ansvarlighed sikrer at vi kan være mere effektive i vores arbejde for at gøre en reel forskel i folks liv – fra bekæmpelse af fattigdom og styrkelse af demokrati til vores samarbejder med regeringer om planer for bæredygtige og retfærdige samfund”.

Udgifterne offentliggøres på portalen i formater som lever op til Internationale Aid Transparency Initiative, som er en globalt vedtaget standard, der gør oplysninger om brugen af udviklingshjælp lettere at finde, anvende og sammenligne.
Portalen fremviser også informationer om de tematiske udviklingsfonde som administreres af UNDP.
 
Yderligere data, herunder detaljerede oplysninger om indkomst og udgifter fordelt på fokusområder, vil blive tilgængelige via dataportalen i løbet af de kommende 12 måneder. Dette er i overensstemmelse med de globale aftaler om bistandseffektivitet, som blev indgået i Accra, Ghana, i 2008, hvor udviklingsorganisationer blev enige om at offentliggøre regelmæssige, detaljeret og updateret informationer om anvendelse af bistandsmidler.

Lanceringen af dataportalen er et led i UNDP’s arbejde for at styrke gennemsigtighed og sikre organisationen en top 10-placering i Pilot Aid Transparency Index for 2011, som udarbejdes af kampagnen What You Fund. Portalen åbnes forud for næste uges centrale topmøde i Busan i Sydkorea. Her mødes repræsentanter fra udviklings- og donorlande, civilsamfund og udviklingsorganisationer for at vurdere fremskridtene indenfor Accra-aftalen, og finde måder at forbedre effekten og værdiskabelsen af udviklingsbistanden.

Vil du vide mere om UNDP’s dataportal?
Kontakt Stanislav Saling, stanislav.saling@undp.org, tlf. (+1) 212906 5296