Mikrokreditter giver fattige i Zambia mulighed for nyt liv

Skræddervirksomhed i Zambia
Med hjælp fra mikrokreditlån kan Tuolo drive egen skræddervirksomhed og sælge sine produkter på markedet. Foto ©UNV/Jean Baptiste Avril

At være fattig indebærer ikke bare mangel på mad dagligt eller ikke at have råd til at få ens børn i skole. Det betyder også, at det er svært at ændre på den situation, som man som fattig er havnet i, da fattige sjældent kan optage lån. I Zambia har mikrokreditlån gjort det muligt for fattige kvinder at låne penge - og skabe deres egne jobs.

Sammen med FNs frivilligorganisation UNV og den bangladeshiske bank Garmeen Trust hjælper UNDP først og fremmest fattige kvinder i Zambia med at optage små lån, for at de kan starte eller udvikle små virksomheder.

Highlights

  • Før i tiden kunne vi kun spise et måltid om dagen og det var frokost. Nu har vi råd til at give tre måltider til hele familien hver dag, siger Cathrine Miwanda, som er gruppeleder i én af kvindegrupperne i Chongwe.
  • Låntagerne, som oftest er kvinder, mødes regelmæssigt i grupper for at diskutere omstændigheder og betale af på lånet.

Én af de kvinder der har optaget et lån er Cecilia Mwansakilwa. Hun har syv børn i alderen et til atten år. For et lån der svarer til ca. 500 Kroner kunne hun købe en sæk med jordnødder. Cecilia Mwansakilwa bearbejdede jordnødderne og lavede jordnøddesmør, som hun derefter kunne sælge. På to uger tjente hun hvad der svarer til 100 Kroner og af de penge kunne hun bruge 70 kroner på sin familie.

- Folk fra det her projekt er som min familie nu. De har hjulpet mig så meget, udtaler hun.

Låntagerne, som oftest er kvinder, mødes regelmæssigt i grupper for at diskutere omstændigheder og betale af på lånet.

På møderne deler de deres erfaringer med hinanden, samtidig med, at de får gode råd af deres projektledere. De modtager ligeledes uddannelse i HIV/AIDS og lederskab.

Projektansvarlig Robert Palmer mener, at møderne er vigtige ikke mindst for at fattige og udstødte mennesker skal føle, at de hører til et sted.

De der deltager støtter hinanden både økonomisk, socialt og følelsesmæssigt. Når kvinderne får mere kontrol over husholdningspengene øges desuden ligestilling i hjemmet, udtaler han. Landsbydistriktet Chongwe, der ligger omkring 60 km fra hovedstaden Lusaka er ét af de områder, hvor fattige mennesker har fået små lån for at opstarte en virksomhed.- Før i tiden kunne vi kun spise et måltid om dagen og det var frokost. Nu har vi råd til at give tre måltider til hele familien hver dag, siger Cathrine Miwanda, som er gruppeleder i én af kvindegrupperne i Chongwe.

En af hendes kollegaer er stolt over at hun nu har råd til at få sin egne børn og sågar flere forældreløse børn i skole. Og det er ikke bare det, at de kommer i skole. Når de kommer hjem, så lærer de også os at læse og skrive, siger hun. For at undgå at kundskaber og erfaringer skal forsvinde, når projektet er slut uddannes lokale organisationer og myndigheder i mikrofinanser.

Departementet for landsbyudvikling og flere mikrofinansinstitutioner har nu bestemt sig for at udvide projektet og føre det videre.

- Direkte fattigdomsbekæmpelse er vigtig, da det hjælper folk her og nu. UNDPs hovedopgave er at mindske fattigdom og samtidig udvikle en metode, som kan anvendes af myndigheder over hele landet, siger Aeneas Chuma, UNDPs chef for landekontoret i Zambia.