Bønder i Laos tackler klimaforandringer med nye afgrøder

Risbonde i Laos
For at kunne tackle klimaforandringer har Tai On i Laos omlagt sin produktion og investeret for også at kunne dyrke citroner (foto: Toby Fricker/ UNDP Laos).

For Ki Her, leder af landsbyen Kioutaloun i det bjergrige nordlige Laos, og for 95% af befolkningen som dyrker ris, giver de sidste fem års forandringer i vejret betydelige udfordringer.

Regntiden er blevet kortere, og de efterfølgende tørkeperioder er blevet længere. Bønder kæmper derfor med at finde ud af, hvornår det er bedst at så. Dertil kommer, at erosion af jorden, alvorlige oversvømmelser og stadigt flere jordskred ødelægger de afgrøder, som vokser på skråningerne i det nordlige højland.

Nøglefakta

  • Landsbyen Kioutaloun fik, sammen med tre andre landsbyer, tildelt $50.000 (ca. 280.000 danske kroner) i 2011 gennem det globale program for små bevillinger til miljøfaciliteter (the Global Environment Facility Small Grants Programme). Programmet implementeres af UNDP.
  • Initiativet er kommet mere end 2.000 mennesker til gode.
  • Udover det direkte arbejde med lokalsamfund støtter UNDP også Ministeriet for Skov og Landbrug i et fire års program for at gøre landbrugssektoren mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer.

For at tackle udfordringen er landsbyen i gang med at finde alternative afgrøder, som er mere pålidelige og kan give større profit end ris.

Til at hjælpe bønderne med at omstille sig til de nye mønstre i vejret har Kioutaloun, sammen med tre andre landsbyer, fået $50.000 (ca. 280.000 kr.) i 2011 gennem et program, så de kan plante andre afgrøder end ris. Det er FN’s Udviklingsprogram, UNDP, som står for at implementere programmet. Over 2000 mennesker har fået glæde af det.

Projektet bygger på landsbyens lokale viden om, hvilke afgrøder, der er mest produktive at plante. Bønderne får hjælp til at købe frø samt uddannelse i forskellige teknikker til, hvordan de forbereder jorden og planter frøene.

Ifølge Manfred Staab, teknisk UNDP-rådgiver for Forskningsinstituttet for Land- og Skovbrug, er det afgørende for bøndernes modstandskraft over for klimaforandringer, at de dyrker flere forskellige afgrøder.

“Hvis man ikke kun satser på én afgrøde, men i stedet får flere muligheder, er man bedre rustet, hvis der skulle ske noget. Så skal der mere til, før man bliver slået ud af kurs og mister sin hovedindkomst, eller der skal mere til, før ens fødevaresikkerhed begynder at vakle”, lyder det fra Staab.

En anden bonde, Tai On, og hans familie bliver fremhævet som det gode eksempel i Kioutaloun. De arrangerer workshops i deres landsby for at dele ud af deres viden om at plante alternative afgrøder. Efter at have set bønder tjene penge på citroner på sin tur til Thailand for tre år siden begyndte Tai On at investere i citronplantager. De dækker nu mere end halvdelen af hans jord.

“Citrontræerne bærer nu frugter hele året rundt. Jeg bruger citronerne til madlavning og sælger dem på markedet,” siger han.

Tai On kan få $0,25 (ca. 1,50 kr.) for et kilo citroner i regntiden og tre gange mere i tørkeperioden, hvor citronproduktionen i lavlandet falder. Han dyrker også sød bambus og har fundet ud af, at det vokser nemt. Desuden forebygger sød bambus erosion af landet og kan, ligesom citroner, sælges på markedet året rundt.

Ifølge Ki Her kan en hustand øge deres indtjening med $375 (ca. 2100 kr.) i gennemsnit ved at dyrke alternative afgrøder som citroner, agurker og sød bambus. Det er mange penge i et land, hvor bruttonationalindkomsten pr. indbygger er ca. $1.200 (ca. 6700 kr.).

Udover det direkte arbejde i lokalsamfund støtter UNDP også Ministeriet for Land- og Skovbrug i et fire års program for at gøre landbrugssektoren mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer (IRAS).