Fattigdomsbekæmpelse

Det gør vi

Fattigdom er en af de største overtrædelser af menneskerettighederne. Fattigdom dræber flere mennesker end nogen krige eller sygdomme, og forhindrer mennesker og samfund i at nå deres fulde potentiale. Trods et historisk fald i fattigdom på næsten 75% de sidste 25 år, lever cirka 10% af verdens befolkning stadig i ekstrem fattigdom, og mere end 2,2 millioner mennesker lever tæt på fattigdomsgrænsen eller i multidimensionel fattigdom. UNDP arbejder målrettet for at afskaffe fattigdom i alle dens former. I 2015/16 alene var UNDP med til at forbedre levevilkårene for 18,6 millioner mennesker; det svarer til tre gange Danmarks befolkning! Der findes ingen nemme løsninger til at udrydde fattigdom. Det kræver landespecifikke, integrerede indsatser, der tackler både strukturelle, institutionelle og kulturelle barrierer for fremskridt. Konkret støtter vi indsatser, der på samme tid forbedre folks levevilkår, styrker offentlige serviceydelser, retsvæsenet og politisk ansvarlighed, beskytter miljøet, fremmer kvinders rettigheder og øger samfundets evne til at håndtere natur- eller menneskeskabte kriser.

Det vil vi

Verdensmålene for bæredygtig udvikling har som mål helt at afskaffe fattigdom i verden inden 2030, og er baseret på princippet om, at ingen skal lades i stikken og at alle har ret til et værdigt liv. UNDP støtter lande i at nå verdensmålene gennem en sammenhængende og integreret udviklingsindsats, der reducerer ulighed og fremmer jobskabende og bæredygtig vækst, hvor alle vil få del i den økonomiske udvikling, herunder ikke mindst kvinder, de fattige, sårbare og marginaliserede grupper i samfundet, og de kommende generationer. Læs mere

Afghanistan’s næste generation af iværksættere er kvinder

Habiba Karimi er smykkeproducent i den vestlige provins Herat i Afghanistan. Hun begyndte at lave smykker for 10 år siden i håb om at forbedre sin økonomiske situation og investere i familiens fremtid. Men forretningen havde en langsomt start på grund af manglende interesse.Læs hele historien her

UNDP Rundt om i verden

Du er her UNDP Danmark Repræsentationskontor
Gå til UNDP globalt