Vores arbejde

Det gør vi

FN's Udviklingsprogram UNDP (United Nations Development Programme) er FN’s globale udviklingsprogram. Vi arbejder i hele verden og samarbejder med nationale partnere for at styrke demokrati samt bæredygtige og legitime institutioner, som kan forbedre folks liv. UNDP mener, at demokratisk regeringsførelse er nøglen til menneskelig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, konflikter, miljøødelæggelser og HIV/AIDS. UNDP hjælper lande med at tiltrække og udnytte udviklingsbistand effektivt.

Det vil vi

Alt vores arbejde bygger på menneskerettigheder og overbevisningen om, at styrkelse af kvinders stilling og rettigheder i samfundet er nødvendig for udvikling. Vi hjælper lande til at opbygge og dele løsninger og erfaringer indenfor fattigdomsbekæmpelse og deres indsats for at nå 2015 Målene, demokratisk regeringsførelse, konfliktforebyggelse og genopbygning samt energi og miljø for at drive og styrke bæredygtig udvikling.

image
FN's største udviklingsorganisation

I de fleste lande er det UNDP, som koordinerer FN-organisationernes samlede arbejde, og på globalt plan leder UNDP United Nations Development Group (UNDG). Igennem god koordinering arbejder UNDP for at sikre et yderst effektivt FN og fornuftig brug og distribuering af bistandspenge.

  • Med hjælp fra mikrokreditlån kan Tuolo drive egen skræddervirksomhed og sælge sine produkter. Foto: UNV/J. B. Avril


    Mikrokreditter Zambia

    At være fattig indebærer ikke bare mangel på mad eller ikke at have råd til at få ens børn i skole. Det betyder også, at det er svært at ændre på den situation, som man som fattig er havnet i, da fattige sjældent kan optage lån. I Zambia har mikrokreditlån gjort det muligt for fattige kvinder at låne penge - og skabe deres egne jobs.more

  • I Bangladesh kunne 81 millioner mennesker afgive deres stemme ved valget bl.a. som følge af UNDP's assistance. Foto: UNDP


    Valgassistance Bangladesh

    En stabil og demokratisk regering er vigtigt, hvis et land skal opnå 2015 Målene. I Bangladesh, der i mange år har kæmpet med korruption og udskudte valg, hjalp UNDP med at udforme troværdige valglister og ydede teknisk assistance under valgforberedelserne. Det bidrog til, at 81 millioner mennesker kunne afgive deres stemme til valget. more