Sol- og vandenergi gav el til fattige landsbyer i Nepal

Nepal

Uden elektricitet er det svært at drive jord- og landbrug, se fjernsyn og læse lektier om aftenen. Med hjælp fra solceller og små vandturbiner i floder og bjerge har UNDPs energiprojekt givet elektricitet til mere end 40.000 husstande rundt omkring i landsbyer i Nepal. Samtidig besparer det tonsvis af kuldioxidudslip i atmosfæren. Man regner med, at man ved installationen af solceller, vandturbiner og biogastoiletter kan spare atmosfæren for 3.000 ton drivhusgasser årligt.

I Nepal bor 90 procent af befolkningen i landsbyerne, hvoraf 10 procent har adgang til elektricitet fra det nationale el-net. Gennem programmet for energiudvikling i landsbyerne- som er et samarbejde mellem UNDP, Nepals regering, lokale myndigheder og Verdensbanken. Kan flere og flere få el til deres små landsbyer.

Programmet for energiudvikling i landsbyerne (REDP)

  • Programmet startede i 1996 og støtter udviklingen af lokale energisystemer i afsides landsbyer i Nepal, hvor det nationale el-net ikke kan nå ud
  • Energisystemet bygger på vedvarende energi fra vandturbiner, solceller og biogas. At forbedre madlavningsmuligheder er også en vigtig del af programmet
  • I tredje fase af programmet, som foregår i tidsrummet mellem 2007-2009, skal man levere 1.7 MW vandkraft, 2.200 biogastoiletter samt 550 lokale solenergisystemer til sammenlagt 20.000 husstande i 40 forskellige distrikter i Nepal
  • UNDP har hjulpet til således, at en del af projektet er blevet til et CDM-projekt, hvilket betyder, at det bliver finansieret af rige lande gennem udslipskreditter
  • Programmet er et samarbejde mellem UNDP, Nepals regering, lokale myndigheder og Verdensbanken

– Før i tiden var det bare mørkt og børnene kunne ikke læse lektier. Nu når vi har fået lys om aftenen, er det muligt at læse, og det faktum har givet afkast. Studieresultaterne er blevet forbedret og er kommet mange til gode, siger Bagirathi, som er lærer i Tnahudistriktet.

I byen Duni har man ved hjælp af vandturbiner bygget en kværn for at lave mel. Tidligere måtte man gå en hel dag for at nå den nærmeste oliedrevne kværn. Padma Devi Khadka er én af indbyggerne i byen, og hun siger:

– Vi havde aldrig troet, at vi kunne få det så godt. Nu har vi masser af tid til overs, og vi kvinder kan arbejde med andre ting for at tjene lidt ekstra penge i stedet for at bruge en masse tid på at gå frem og tilbage. Dét, at vi har fået el til landsbyen, har forandret vores liv, siger hun.

Ud over at de lokale energisystemer giver el til landsbyerne, indebærer det også, at byerne bliver mere uafhængige og selvstændige. Lokal sol- og vandenergi kræver nødvendigvis ikke et fungerende nationalt el-net, og de mest afsides landsbyer kan selv kontrollere deres elforsyninger. For at dette kan være muligt, deltager landsbybeboerne i alt fra planlægning til opbygning af energisystemet.

73-årige Devimaya Jimba fra Dandagaun beretter, hvordan hele landsbyen har deltaget aktivt og engageret sig i arbejdet med at få elforsyninger til byen. Hver husstand har bidraget med en lille sum penge og med frivilligt arbejde til planlægning af projektet.

– Desuden har vi været en inspiration for andre byer. Takket være elektriciteten kan folk nu starte egen virksomhed, børnene kan læse lektier, voksne har kunnet starte på aftenkursus for at lære at læse og skrive, og de fleste har nu TV hjemme i huset.