Mere om energi og miljø

Citronplanter i Laos
For at kunne tackle klimaforandringer har Tai On i Laos omlagt sin produktion og investeret for også at kunne dyrke citroner (foto: Toby Fricker/ UNDP Laos).

Kamp mod klimaforandringer er også kamp mod fattigdom

Energi og miljø er vigtige forudsætninger for bæredygtig udvikling. Samtidig med at de 2,6 milliarder mennesker, som lever for under to dollars om dagen, er mindst ansvarlige for de globale miljøødelæggelser, er det dem, der betaler den højeste pris. Fra 2000 til 2004 ramte 98 procent af klimakatastroferne udviklingslande – de samme lande som slipper færrest drivhusgasser ud og råder over færre ressourcer til beskyttelse mod og tilpasning til klimaforandringer.

Energimæssigt mangler fattige lande desuden adgang til rene alternativer til en overkommelig pris. Klimaforandringer, tab af biodiversitet og et tyndere ozonlag kan ikke løses af få lande alene.

Hvad gør UNDP?

UNDP bistår udviklingslande i at styrke deres kapacitet til at håndtere udfordringerne både globalt, regionalt og nationalt. Vi deler erfaringer fra et internationalt netværk og bidrager med politisk rådgivning.

UNDP’s arbejde for energi og miljø fokuserer på:

  • Strategier for bæredygtig udvikling
  • Effektiv forvaltning af vandressourcer
  • Adgang til bæredygtig energi
  • Miljøvenlig forvaltning af dyrkbar jord
  • Bevaring af biodiversitet
  • Politik for at mindske udslip af CO2

UNDP har et tæt samarbejde med FN’s miljøorganisation UNEP.