Lyset kommer til Afghanistans landsbyer


Med undtagelsen af en enkelt petroleumslampe er Amir Hussain’s landsby henlagt i komplet mørke om natten. Indtil for nylig havde de 150 familier i Sarasyab Shekhani, som er en fjern bjerglandsby i Afghanistan, ikke adgang til elektricitet.

Højdepunkter

  • Siden 2002, har UNDP-støttede National Area Based Development Programme, implementeret over 3.300 projekter som vandkræftværk ordningen i hele Afghanistan, med et budget på over 520 millioner $US.
  • Ved Oktober 2013 var 127 vandværker konstrueret til gavn for næsten 150.000 mennesker.
  • 52 nye vandværkprojekter er planlagt i 2014


’’Børnene kunne ikke passe deres skole fordi de hjalp mig med at tjene penge til petroleum’’, siger Amir Hussain, en lokal landmand. ’’Jeg håbede, at vores land kunne finde fred, så vi kunne gøre fremskridt og børn kunne vende tilbage til skolerne. Jeg drømte om, at de kunne studere om aftenen ved hjælp af elektricitet."


Adgang til elektricitet er et problem i hele Afghanistan, hvor kun 33 procent af de landlige egne har periodisk og uregelmæssig adgang til strøm. I fjerne områder, som for eksempel landsbyen Sarasyab Shekhani nord for Hindu Kush bjergene, er antallet af huse med elektricitet helt nede på 8 procent. De fleste indbyggere er nødsaget til at brænde dyrt petroleum, træ (ofte fældet i lokale skove) eller gødning af for at få lys og varme.  

For at imødese disse behov er den Afghanske regering i samarbejde med UNDP begyndt at finansiere konstruktionen af mikro-vandkraftværker i fjerne områder. Mikro-vandværker er en form for elektricitetsgenerering, der er afhængig af naturlige vandløb i stedet for store dæmninger. Disse små miljømæssigt bæredygtige kraftværker kan generere op til 8 kilowatt energi – nok til at dække landsbyernes lysbehov og drive et par små virksomheder, som for eksempel kornmøller.

Gennem projektet er lokalbefolkningen blevet trænet i at reparere og vedligeholde kraftværkerne. Familierne betaler et lille beløb for at anvende elektriciteten, et beløb som er mindre end hvad de ellers ville betale for petroleum og andre energikilder. Pengene går til vedligeholdelse af kraftværkerne.

I en anden landsby ved navn Haji Said Ahmad Tajik Ha bringer et af de UNDP-finansierede kraftværker ikke kun strøm til landsbyen, det pumper også stærkt tiltrængt vand til landsbyen, hvor det bliver lagret i en tank. Derved kan piger og kvinder, som normalt er ansvarlige for at hente vand langt væk fra landsbyen, bruge mere tid på uddannelse og indkomstskabende aktiviteter, siger UNDP.

’’Mikro-vandværkerne leverer ikke kun vand og elektricitet, de giver også børn mulighed for at færdiggøre skolen og tage en uddannelse. Samtidig giver det de ufaglærte en mulighed for at få arbejde, modtage træning og få erfaring ved at bygge kræftværkerne,’’ siger projektleder Daud Rahimi. ’’Ved hjælp af dette projekt og mange andre har vi skabt 5 millioner arbejdsdage for indbyggere i fjerne områder, hvilket bidrager til udvikling af lokaløkonomien.’’


Adgang til elektricitet har ændret mange afghaneres liv i de landlige områder. For Hussain, som er ufaglært, var det svært at finde arbejde. Men via projektet, hvor han assisterede i konstruktionen af et vandværk, lærte han at hælde beton og at mure. Hussain’s kone, Fatima, har også fordoblet sin indkomst, da elektricitet giver hende mulighed at holde sin forretning åben i længere tid. Udover at tjene cirka 2.000 Afghanis (40 dollars) om måneden fra sin forretning, tjener hun nu også penge ved at holde læseklasser for kvinder om aftenen.

Om natten henfalder Hussain’s landby ikke længere i mørke. I hans hjem sidder hans 9 børn nu samlet under en el-pærer og laver lektier. ’’Den største fordel jeg har fået er at blive fri for at skulle anskaffe petroleum og at mine børn nu kan passe deres skole’, siger Hussain. ’’To af mine piger rangerer nu henholdsvis først og tredjebedst i deres klasse!’’